Annonce
Kultur

HK Give Fremad præsenterer ny trænertrio

Det bliver den 53-årige Erik Flak, der bliver HK Give Fremads nye cheftræner de næste to år. Han kommer fra et trænerjob i AGF og bor i Grenå. Foto: Youtube
HK Give Fremad kan nu melde ud, hvem der overtager trænerposten for 2. divisionsholdet i den nye sæson. Det bliver en trio bestående af Erik Flak som cheftræner, Christian Albrektsen som assistenttræner og med Morten Dueholm som målmandstræner. Trioen hår de seneste sæsoner trænet AGFs 2. divisionshold.

GIVE: Grundet coronakrisen har HK Give Fremad hverken fået lukket sæsonen eller fået sagt farvel til de spillere, der forlader klubben. Ydermere har klubben befundet sig i en slags limbo med hensyn til at få præsenteret 2. divisionsholdets nye trænere, men nu har man løst det på en rigtig fin måde, idet klubben har lavet en præsentationsvideo af det nye trænersetup. (se videoen længere nede her på siden).

Og puslespilleet er gået op ved hjælp af tre brikker, idet det bliver en helt ny østjysk trio, der skal stå i spidsen for 2. divisionsholdet i de næste to sæsoner. Cheftræner bliver den 53-årige Erik Flak, der rent trænermæssigt har bevæget sig på forskellige divisionsniveauer som både dame- og herretræner.

Senest har Erik Flak stået i spidsen for AGFs 2. divisionshold, og tidligere har han stået i spidsen for Nr. Djurs HK, der spiller i 2. division nord, i fire år.

-I Nr. Djurs HK var jeg en aktiv del af et seriøst/målrettet projekt henimod at blive etableret 2. divisions - og på sigt 1. divisions klub. Det var fra den spæde start i opbygningen af en ”elite” kultur, udvidelse af forskellige udvalg samt ikke mindst at få træningsmiljøet og spillerne ”guidet” den rigtige vej. Alt båret på vej af det fælles motto ”Sammen er vi stærke”, fortæller Erik Flak.

Som håndboldtræner ser HK Give Fremads nye cheftræner helheden som det vigtigste i den daglige proces henimod det fælles mål. Og så er han ikke bleg for at stille krav.

- Jeg forventer meget af mine omgivelser, og det gælder såvel klubben som spillertruppen. Når den fælles retning er sat på ”skinner”, er jeg også som type, den der ”giver”, hvad der behøves til mine omgivelser. Jeg glæder mig meget til at få hilst på alle i og omkring klubben, og ikke mindst til at præsentere de tanker, som skal implementeres de kommende år i fælles retning, siger Erik Flak.

Annonce

Jeg forventer meget af mine omgivelser, og det gælder såvel klubben som spillertruppen. Når den fælles retning er sat på ”skinner”, er jeg også som type, den der ”giver”, hvad der behøves til mine omgivelser.

Erik Flak, HK Give Fremads nye cheftræner

Familiemenneske med kompetencer indenfor relationer og kommunikation

Han bor i Grenå sammen med min kone Lotte, mens børnene er fløjet fra reden. I sit daglige virke arbejder Erik Flak på en overbygningsskole i Grenå som AKT/socialpædagog, hvor han dagligt arbejder målrettet med emner som relationer og kommunikation.

Han kendetegner sig selv som et stort familiemenneske, som holder meget af samværet med de kære børnebørn, børn samt familie og venner.

- Jeg er, når tiden tillader det, meget aktiv med løbeskoene på. Sidste år nåede jeg en marathon og 6-7 halve, og de sidste fem måneder har jeg haft gang i at totalrenovere vores hus, fortæller Erik Flak.

Fra sin tid i blandt andet AGF bringer Erik Flak sine to wingmen, Christian Bay Albrektsen og Morten Dueholm, der skal agere som henholdsvis assistenttræner og målmandstræner.

Christian Skagen Pedersen fortsætter som træner for 2. holdstruppen, der slår sine folder i jyllandsserien.

Har været klubbens 1. prioritet

HK Give Fremads formand fortæller, at Erik Flak og hans team hele tiden har været HK Give Fremads 1. prioritet i jagten på nye trænere til klubbens 2. divisionshold.

- Og så skal vi lige understrege, at assistenttræner og spiller Kim Nissen ikke er fravalgt af klubben. Han har bare ikke tid til at passe håndbolden det næste års tid, hvor han skal bygge hus i Give, være far og generelt har travlt på jobbet. Han tager et års orlov fra håndbolden, og det er helt fair, understreger formanden.

Sportschef Kedde Jensen kalder den en glædens dag, at man nu kan præsentere den nye trænertrio fra AGF, og han ser frem til samarbejdet med Erik Flak, Christian Bay Albrektsen og Morten Dueholm.

De to assistenttrænere vil blive nærmere præsenteret i en artikel her i avisen i den nærmeste fremtid.

29-årige Christian Bay Albrektsen er ny assistenttræber i HK Give Fremad. Han bor i Viby. Foto: Youtube

Video med præsentation af HK Give Fremads nye trænertrio

33-årige Morten Dueholm er klubbens nye målmandstræner. Han bor i Hadsten. Foto: Youtube
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce