Annonce
Hedensted

Hold godt øje: Varebiler ramt af indbrudsbølge

Foto: Axel Schütt
Annonce

Klakring/Barrit: Hele fire varebiler blev i løbet af natten til mandag brudt op og tømt af en eller flere gerningsmænd.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tyverierne er foregået fra adresser på henholdsvis Kejsdalen og Klakringvej i Klakring samt Bakkesvinget i Barrit. I alle tilfælde ved at bryde enten skydedør eller bagdør op.

Med sig har tyveknægtene fået store mængder værdifuldt værktøj i form af eksempelvis slibemaskiner, rundsave, bajonetsave, stiksave, bore- og skruemaskiner samt slagnøgler i mærkerne Dewalt og Milwaukee.

Fremgangsmåden får politiet til at mistænke, det kan være samme personer, der har været på spil.

- Det er klart, at med sådan en bølge inden for samme geografi og tidsrum, så kigger vi i den retning i vores efterforskning, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet i sin efterforskning, kan man henvende sig på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce