Annoncørbetalt indhold

Hold kulden på afstand

Selvom der ikke ligger tonsvis af sne i det danske landskab, er kulden alligevel til at mærke.
Annonce

Indholdet er sponsoreret

Her får du gode tips til, hvordan du bedst muligt holder varmen, indtil foråret melder sin ankomst.

Hold hovedet varmt

Det bliver sjældent rigtig vinter i Danmark, men kulden sniger sig alligevel ind på os - ikke mindst, når det blæser. Der er dog mange ting, du kan gøre, hvis du gerne vil holde kulden på afstand. Først og fremmest er det en god idé at finde den rette beklædning frem. Uldundertøj giver din hud et beskyttende lag, der sørger for at du ikke kommer til at lide af varmetab. Derudover er en varm hue helt essentiel, idet det meste af din kropsvarme forsvinder gennem hovedet. Fødderne skal heller ikke lide, og her er det oplagt at finde de tykke uldsokker frem og stikke dem ned i et par varme og komfortable bamsestøvler.

Op af sofaen Det er ikke kun din påklædning, der bestemmer, om du kan holde på varmen. Det spiller også en stor rolle, hvor meget du bevæger dig. Det handler ikke kun om, at du er aktiv, når Frøken Frost har meldt sin ankomst. Generelt er det en god idé at være i god form, da en høj forbrænding hjælper dig med at holde på varmen. Så, det er bare om at komme op af sofaen og ud i naturen eller træningscenteret. Desuden gælder det også om at få nok søvn om vinteren. For lidt søvn kan nemlig gøre dig mere kuldskær.

Tæpper, te og suppe

Hvis du er en rigtig frossenpind, der også fryser, når du er indenfor, så er der et par ting, du skal være opmærksom på. Er du meget stillesiddende i løbet af dagen, så sørg for at holde kroppen varm med et uldtæppe og nogle forede hjemmesko. Det er også en god idé at tjekker hasperne på dine vinduer - hvis ikke de alle er sat fast, så kan kulden snildt komme ind den vej. Desuden skal du huske at spise og drikke. En varm kop te, suppe og krydret mad er glimrende at indtage, når den indre varme skal blusse. Når kulden sætter ind, øger din krop nemlig forbrændingen, derfor er vigtigt at indtage nogle gode, nærende måltider om vinteren.

Det kolde gys

Er vinteren for dig en lang kuldegysning og klapren med tænderne, uanset hvordan du klæder dig på, og hvor meget du sover? Så, er der hjælp at hente i varmetæpper, og varmepuder. Et varmt bad er også oplagt - men faktisk, kan et koldt bad også gøre underværker. Det stresser nemlig din krop, som straks tænder for alarmklokkerne ved at sende adrenalin, serotonin og endorfiner ud i kroppen, som lindrer smerte. Effekten, når blodet atter vender tilbage til musklerne er en behagelig og afslappet følelse af indre varme i hele kroppen. Så, et lille koldt gys for de modige er altså også en kilde til varme.

Indholdet er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.