Annonce
Vejle

Hollywoods hotteste smykkedesigner er Vejle-dreng

Den internationale smykkehimmel har fået et vejlensisk stjerneskud. Nu bliver det så også muligt at købe vejlenserens smykker i byen. Mærket hedder Nialaya Jewelry og stifteren er exvejlenser Jannik Olander. Og selv om tingene altid er gået hurtigt for den 38-årige tidligere model, så er de det sidste år fløjet af sted med raketfart. - Det startede med, at jeg mødte en Shaman i Indien. Han fortalt mig om de spirituelle kræfter, som alle de her sten har. Jeg var ret imponeret, og havde længe gået med en ide om at lave smykker. Jeg ville lave noget fedt, som passede til min stil som lidt luxusboheme og samtidigt moderigtig. Jeg havde set andre mærker, som var overdrevet dyre. Men der måtte være mange flere som mig, der gerne ville have nogle fede smykker, i bedste kvalitet, men uden at skulle betale formuer for det, siger Jannik Olander.

Rapper satte gang i salget

Det har vist sig at være rigtigt. Jannik Olander fik lavet nogle eksemplarer og med dem i hånden indgik han aftaler med de dyreste og lækreste butikker i Hollywood og Beverly Hills. - Jeg solgte dem, inden jeg drog til Vejle på juleferie. Men da jeg kom tilbage var de udsolgt, og butikkerne fortalte, at de kunne have solgt fem gange så mange, siger Jannik Olander. Den hurtigt succes gav blod på tanden og han gik for alvor i gang efter juleferien. Og det varede ikke længe før en helt særlig kundegruppe begyndte at melde sig på banen. Butikkerne var nemlig begyndt at sælge smykkerne til kendte TV folk, musikere og sportsstjerner, og efter et enkelt opkald begyndte det at gå stærkt. - Det var da P. Diddy personligt ringede på min fødselsdag d. 18 april, ved et tilfælde, og sagde, at han var i L.A for at skyde en musikvideo, og han gerne ville møde mig og se mine smykker. Det var kl. 23.30 en søndag aften, siger Jannik Olander. P. Diddy er rapper, musikproducer og en stor fan af Janniks smykker. Han har åbnet en mage døre for Jannik og Nialaya Jewelry. - Han købte både smykker til sin kæreste og ex kone. Han har været en stor kunde lige siden, og jeg har været inviteret til mange ting sammen med ham. Han er virkelig en super stjerne i USA, og gennem ham har jeg mødt masser af andre stjerner. Det virker sjovt nok som om de alle sammen kender hinanden. Det er en meget lille branche og de er flinke til at hjælpe med at introducere mig: "Jannik the Jeweler" som de kalder mig, siger Jannik Olander. Siden har Jannik Olander været til mange fester, filmpremierer og andet, hvor netværket bare er vokset. I dag har Jannik Olander lavet smykker til over 100 stjerner i Hollywood og New York. Kollektionen af de eksklusive armbånd er siden blevet udvidet flere gange.
Jannik Olander er vokset op i Klattrup lidt syd for Vejle. Han har sine kunstneriske evner fra sin mor, keramiker Anette Olander, og inspirationen finder han ofte på sine mange rejser rundt i verden. Jannik Olander har stor succes i Hollywood med sit smykkemærke "Nialaya". De sten Jannik Olander bruger i sine armbånd og halskæder, køber han fra mange forskellige steder i verden. De forskellige sten er udvalgt efter hvilke spirituelle egenskaber, de indeholder. Jannik sammensætter dem med andre perler og krystaller, så både modesignaler og de spirituelle signaler passer sammen. Nialaya er hurtigt blevet kendt i Hollywood og succesen er kommet hurtigt for den tidligere vejlenser. Nu forsøger Jannik Olander at få resten af verden til at gå med hans smykker. En fest for nogle af de bedste engelske fodboldstjerner er med til at skabe omtale og efterspørgsel. Her står Jannik Olander sammen med Didier Drogba fra Chelsea.
Annonce

Fra landsbydreng til verdensmand

Jannik Olander er vokset op i Klattrup, lidt syd for Vejle, og er den ældste storebror i en søskendeflok på fire drenge. Han gik i skole i Smidstrup og gik derefter på Rosborg Gymnasium i Vejle inden han fløj ud i verden. Nu er Jannik Olander atter tilbage i Vejle, eller i alt fald resultatet af hans arbejde. Det er nemlig blevet muligt at købe de eksklusive og moderne smykker, der har gjort Jannik Olander og Nialaya smykkerne til en eftertragtet vare og til en stor succes verden. Men det er nu alligevel noget særligt at komme hjem. - Min familie bor i og uden for Vejle og Middelfart. Jeg elsker at besøge Vejle og se hvor meget der sker fra år til år. Tingene forgår i et stille og roligt tempo og det føles trygt og hyggeligt at være i sin hjemby i forhold til Los Angeles. Det er en af verdens største byer, og man ikke lige har sine barndomsvenner at sludre med, siger Jannik Olander.
Annonce

Smykkerne har fundet vej til Vejle

- Vi er netop startet i Danmark og vi har allerede mange butikker som er interesserede og har bestilt smykker og vi kommer til at ligge i de bedste butikker rundt i Danmark. Der er masse kendte danskere som har kontaktet os og som er interesserede. Danmark er ikke så stort et marked, men når det er ens hjemland betyder det alligevel en del og jeg er stolt af at kunne sælge mine ting derhjemme og ikke mindst i min egen hjemby. Og så har jeg jo også en god undskyldning for at tage hjem og besøge min familie, siger Jannik Olander. Nialaya kan købes i Lykkeglimt på Torvegade i Vejle. Det er Jannik Olanders gode veninde fra gymnasiet, Dorthe Sørensen, som har åbnet butikken, der handler med sko, tøj og smykker. Man kan også finde Nialaya på facebook og følge med nye kollektioner og se flere billeder.
Annonce
Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv

Vindmølle-opsynsmænd fra Vejle løb med eftertragtet erhvervspris: Er lige blevet opkøbt af amerikansk firma

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Vejle

Bajonetsaven er sat i arbejde - i næste uge lander den store maskine: Så mange måneder tager det at at pille godsbanebygningen fra hinanden

Vejle For abonnenter

I dag falder afgørelsen i Vejle Motorbådklub: 11 medlemmer skal kæmpe for deres plads - formand frygter yderligere splittelse

Alarm 112

Voldsomt uheld i Vejle: Personbil slynget i grøften

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Navne

Den gamle overlæge får 10.000 kroner for at tale åbent om sorg og død: Han er selv blevet enkemand to gange

Annonce