Annonce
Sydjylland

Holsted Tigers har sikret sig en halv sæson

Direktør for Holsted Speedwayklubs professionelle afdeling - Tigers - Preben Hansen (th) og holdkaptajn Nicki Pedersen ser frem til sæsonen med eller uden tilskuere på Moldow Speedway Arena. Arkivfoto: Joan Karlsen
Der er kun sikkerhed for tre superligaløb på hjemmebanen på Moldow Speedway Arena i den nye sæson, men med lidt held og dygtighed kan det blive til et par matcher mere.
Annonce

HOLSTED: Speedwayklubbens tidligere formand Rudi Hansen var lykkens gudinde, da der hos speedway-mæcenen Moldow i Holsted blev trukket lod om hvilke klubber, der skal være værter for årets matcher.

Han fiflede naturligvis ikke med lodderne, så det endte ikke med nogen stor hjemmebanegevinst, men med nogle nittere.

- Vi var lidt uheldige med lodtrækningen, så vi kan kun være sikre på tre matcher i år, fortæller  direktør for Holsted Speedwayklubs professionelle afdeling, Holsted Tigers, medejer af Moldow Preben Hansen.

Sidste år blev motorsporten gang på gang udskudt på grund af regeringens corona-nedlukning og restriktioner og til sidst helt aflyst. Sådan bliver det ikke i år, fastslår Preben Hansen.

- Mens vi i 2020 ikke fik kørt en eneste meter, bliver der i år mulighed for at dyste om hele to mesterskaber - udover titlen som ligamester ved at sejre i Metal Speedway League bliver der som noget nyt også kørt en Liga-cup.

- Der skal køres speedway i år, ellers dør sporten, og så får vi se, om vi får lov at lukke publikum ind eller om vi må køre uden tilskuere.


Der skal køres speedway i år, ellers dør sporten, og så får vi se, om vi får lov at lukke publikum ind eller om vi må køre uden tilskuere.

Preben Hansen, direktør


Racersporten kommer dog ikke til at ligne sig selv. Der bliver kun tale om en "halv sæson." Normalt kører klubberne mod hinanden både på hjemmebane og udebane, altså to matche, men i år bliver der kun tale om at møde hinanden én gang. Lodtrækningen afgjorde, hvor de pågældende matcher skal afvikles, og her vandt Holsted altså tre hjemmebaneløb.

Sæsonen åbner den 21. april på Moldow Speedway Arena i Holsted mod Esbjerg, og de to øvrige løb køres den 5. maj og 30. juni mod henholdsvis Fjelsted og Varde.

Kommer Holsted ud af starthullerne i tide er der muligheder for at sikre sig yderligere et par løb, nemlig semifinalerne og finalerne i henholdsvis fireholdsturneringen Ligacup i maj-juni og den traditionelle Metal Speedway League i september.

Den komprimerede sæsonkalender er et resultat af corona-pandemien og usikkerheden omkring hvor mange tilskuere, der tillades, når sæsonen starter op i foråret. Det lave antal hjemmematcher kan dog godt vække lidt bekymring hos direktør Preben Hansen.

- Som direktør er det jo mit ansvar, at økonomien også hænger sammen, og med kun tre hjemmematcher er der naturligvis færre muligheder for indtægter. Jeg sætter dog min lid til to ting – dels har vi meget trofaste sponsorer i Holsted og jeg tror, de lige som os andre higer efter at se speedway igen og derfor er klar til at støtte os.

- Men en anden afgørende ting er muligheden for ekstra hjemmematcher i form af ligacuppen halvvejs i sæsonen samt naturligvis også muligheden for en hjemmematch i slutspillet.

Metal Speedway League og Ligacup 2021

Metal Speedway League køres i 2021 med syv runder i grundserien, hvorefter der køres semifinale og finale. Nummer 1 og 2 i grundserien går direkte i finalen, hvor nummer 1 afholder på hjemmebane. Holdene placeret som nummer 3-6 dyster i semifinalen om de to sidste pladser. Semifinalen holdes af det hold, som slutter som nummer tre i grundserien.

Alle matcher i grundserien køres med to hold.

Semifinale og finale har deltagelse af fire hold.

I det nye format Ligacup, deltager de otte hold fra Metal Speedway League. Her inddeles holdene efter fire runder af Metal Speedway League, hvor stillingen er afgørende for, hvem der får fordel af hjemmebane samt hvilke modstandere, der deltager i semifinale.

Kilde: Metal Speedway League

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce