Annonce
Sport

Horsens-rytter vandt i Spanien

Fie Østerby vandt sæsonens første løb i Spanien. Privatfoto.
Fie Østerby var bedst i felt med World Tour-ryttere.

Girona: Den professionelle cykelrytter Fie Østerby fra Horsens vandt sit første cykelløb i år.

Det skete i La Bisbal ved Girona i Spanien, hvor der var to kvindelige World Tour-ryttere med i feltet.

Fie Østerby har endnu ikke fået kontrakt i år og kørte uden hold og uden klub, mens alle andre kørte på de bedste spanske hold.

- Vi kørte på en teknisk vanskelig rute med små bakker, og der blev kørt stærkt fra starten, fortæller hun.

Der var 157 ryttere til start. De to World Tour-ryttere kørte for Canyon-Stram.

- Det gør mig stolt at vinde dette løb, og jeg er optimistisk med henblik på at få et prof-hold. Sejren lover godt for resten af sæsonen, siger Fie Østerby, der er taget til Spanien sammen med sin kæreste, den tidligere professionelle cykelrytter Bekim Christensen, som satser på triathlon.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Olie på kørebanen og brand i kælder

112

21-årig kvinde stoppet for spritkørsel

Annonce