x
Annonce
Erhverv

Hos Sport 24 kan du nu handle uden for normal åbningstid

Sport 24 udvider nu kundeservicen og åbner gerne butikken på Nørre Torv udenfor den normale åbningstid, hvis der er kunder der ønsker det. Både Vivi Stoklund og Kristian Duedahl er klar, og der er ingen købetvang. Foto: André Thorup
Det er nu muligt at bestille en tid uden for den normale åbningstid hos Sport 24 i Grindsted.

Grindsted: Sport 24 i Grindsted udvider nu kundeservicen, så det fremover er muligt at booke en tid uden for den normale åbningstid, og man kan sågar vælge at blive betjent af den medarbejder, man ønsker.

Servicen er især rettet mod kunder med helt specielle behov, der måske ikke bryder sig om at være ude blandt mange mennesker. Det kan være folk med autisme, adhd, angst eller andre udfordringer, men det kan også være kunder, der har nogle arbejdstider som gør, at det er svært at komme i butikken indenfor den normale åbningstid.

De understreger alle tre, at den udvidede service er ment som et tilbud, og der er ingen købetvang overhovedet.

- Det kan være vi sælger et par sko eller slet ingenting. Men det gør vi måske så næste gang, siger Vivi Stoklund.

- Nu prøver vi det af, og håber på at der bliver talt om det, så kunderne bliver klar over, at muligheden for at kunne handle alene, eller sammen med forældre, pædagoger eller andre i butikken, er til stede, siger Kristian Duedahl.

Han mener, at det nye tilbud kan gå hen og udvikle sig og sprede sig til andre af byens butikker.

- Hvis man vil fremtidssikre sin forretning, skal servicen forbedres, og vi prøver at bringe den til en nyt niveau. Og hvis der bare er én, der benytter sig af tilbuddet og får en god oplevelse, så er det en succes, som man går ud og fortæller andre om, mener Kristian Duedahl.

Man kan sende en mail til: kdk@sport24.dk eller ringe på 2515 6242 og aftale en tid til en privat shopping.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce