Annonce
Erhverv

Hotel Bredehus: Der bliver ingen penge til simple kreditorer

Når konkursboet i det tidligere driftsselskab er gjort op, forventes der ikke at blive penge til såkaldte simple kreditorer. Privatfoto
Kreditorerne har mellem en halv og en hel million kroner til gode i Hotel Bredehus-konkursen. Konkursboets aktiver efter de tidligere forpagtere er overtaget af ejerne af hotellet.
Annonce

Vejle: De kreditorer, der har penge til gode hos de tidligere forpagtere af Hotel Bredehus, Søren Riis og Jan Søgaard, skal ikke regne med at få udbetalt én eneste krone af deres tilgodehavende.

Det vurderer advokat Mads Danielsen, Codex Advokater i Vejle, som af Skifteretten i Kolding er blevet udpeget til at føre tilsyn med afviklingen af forpagternes driftsselskab. Det var de tidligere forpagtere selv, der indgav konkursbegæringen.

Af kreditorlisten fremgår det, at den samlede gæld løber op på mellem en halv og en hel million kroner.

Aktiverne i det tidligere driftsselskab er blevet overtaget af ejerne af bygningerne. Og når tallene trækkes fra hinanden, ser det i skrivende stund ikke ud til, at der bliver penge til såkaldte simple kreditorer.

Mads Danielsen, advokat

Annonce

Ansattes løn sikret

- Aktiverne i det tidligere driftsselskab, (ordrebogen med kommende fester og arrangementer, varelageret bestående af drikkevarer som øl, vin og spiritus og nyerhvervede inventar og køkkenudstyr, red.), er blevet overtaget af ejerne af bygningerne, Peter og Henrik Prüsse. Og når tallene trækkes fra hinanden, ser det i skrivende stund ikke ud til, at der bliver penge til såkaldte simple kreditorer, siger Mads Danielsen.

Simple kreditorer er blandt andet små leverandører af råvarer.

Hotel Bredehus' medarbejdere har de fleste penge til gode - de bliver ifølge Mads Danielsen betalt af Lønmodtagernes Garantifond. Når aktiverne er blevet realiseret, vil det kun blive Lønmodtagernes Garantifond, der som privilegeret kreditor vil få noget af sit tilgodehavende udbetalt. Derudover er der i forbindelse med medarbejdernes lønninger også et krav fra SKAT.

Men de såkaldte simple kreditorer får som nævnt ikke én krone.

Annonce

Åbner igen

Som tidligere omtalt her i avisen, åbner Hotel Bredehus igen så snart regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen giver landets restauranter lov til at åbne igen.

Brødrene Prüsse har stiftet et nyt driftsselskab, Bredehus Hotel & Restaurant, og samtidig har man aftaler med de første to medarbejdere i det nye selskab.

Simone Heise bliver ny køkkenchef, mens Charlotte Bladt bliver ny restaurant- og bookingchef.

- Siden konkursen har vi arbejdet på højtryk med at ringe til alle dem, der skal holde fest på Hotel Bredehus. Og vores opringninger er blevet utrolig godt modtaget, stort set alle er blevet glade for, at de alligevel kan sætte sig til bords på hotellet, har Peter Prüsse tidligere fortalt til avisen.

Gæsterne kommer som nævnt også til at møde kendte ansigter i såvel restauranten som i køkkenet.

- Både Simone og Charlotte er tidligere ansatte. Planerne er, at Hotel Bredehus skal køre videre med samme koncept, og så er vores nye køkkenchef selvfølgelig også klar med nogle idéer. Og så snart vi får grønt lys til at åbne, skal vi bruge nogle af de tidligere ansatte, har Henrik Prüsse tidligere fortalt til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce