Annonce
Erhverv

Hotel Koldingfjord har sendt medarbejdere hjem uden løn: Vi kan slet ikke bruge hjælpepakke til noget

Regeringens hjælpepakken kan ikke redde hotelbranchen, lyder det fra direktør på Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen. - Vi kan bare konstatere, at den her hjælpepakke ikke er nok til os i hotelbranchen. Arkivfoto: Søren Gylling
Hotel Koldingfjord sendte fredag 37 ansatte hjem uden løn, og det holder hotellet fast i, selvom regeringen søndag præsenterede en hjælpepakke med lønkompensation. - Det her er slet ikke nok, siger direktøren.

Kolding: På Hotel Koldingfjord var der søndag aften syv overnatninger på hotellet, der har mere end 130 værelse. Samme billede gælder de næste 14 dage. Corona-krisen har ramt hoteller hårdt, og allerede fredag tog Hotel Koldingfjord konsekvensen og sendte 37 ansatte ud af omkring 80 ansatte hjem.

Beslutningen blev taget efter arbejdsmarkedsparter fredag indgik en aftale om, at ansatte i hotel- og restaurationsbranchen kunne sendes hjem uden løn og i stedet gå på dagpenge. Hjælpepakken fra søndag ændrer ikke noget på beslutningen hos Hotel Koldingfjord.

- Vi kan ikke bruge den pakke. Det kan være, at det hjælper nogle. Måske. Jeg kan ikke fraskrive mig ledelsesretten i tre måneder, for jeg kan ikke afskedige medarbejdere i de tre måneder, som aftalen løber. Det kan jeg ikke i den situation vi står i, hvor alle bookinger bliver annulleret, siger Peder J. Madsen, der er administrerende direktør på Hotel Koldingfjord.

Annonce

Et blødende sår

Hoteldirektøren er dermed helt på linje med brancheorganisationen Horesta, der mener, at trepartsaftalen ikke vil have tilstrækkelig effekt for hoteller og restauranter.

Situationen i hotel-, restaurant- og turisterhvervet kan ikke fikses med lønkompensation, udtaler Katia K. Østergaard, der er direktør i Horesta.

- Det er en aftale, som kan være god for erhvervslivet i bred forstand. Men vores erhverv er på meget kort tid tvunget helt i knæ med massefyringer og truende konkurser til følge. Det her er et lille plaster på en stort blødende sår. Der er brug for en model, som i højere grad er målrettet de mest nødlidende erhverv, udtaler Katia K. Østergaard

Langvarig krise

På Hotel Koldingfjord betyder krisen, at man blandt andet allerede nu har valgt at lukke hotellet i påsken.

- Vi kan bare konstatere, at den her hjælpepakke ikke er nok til os i hotelbranchen. Det her er slet ikke nok, og vi har "brug" for at afskedige folk. Det som gælder for vores branche er, at den her krise vil strække sig lang tid. Det kan godt være grænsen åbner og corona-krisen er overstået, men der vil gå lang tid, før firmaer er på benene igen og begynder at holde konferencer, kurser og firmafester, siger Peder J. Madsen.

- Hotel- og restaurationsbranchen er altid dem, der kommer med sidst, når økonomien ruller. Det så vi efter finanskrisen. Det vil også være tilfældet her. Derfor kan lønkompensation slet ikke bruges i den situation, som vi står i lige nu, siger Peder J. Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Erhverv

Nye ordrer sil Siemens Gamesa

Annonce