Annonce
Rejser

Hotelanmeldelse: The Mozart Prague har en fabelagtig beliggenhed og byder på interessant interiør

På varme dage kan gæsterne indtage morgenmaden i disse omgivelser. Når man ser hotellet udefra, er det umuligt at forestille sig, hvilken skønhed der er bag ydermurene. Foto: The Mozart Prague
The Mozart Prague har huset berømtheder, længe inden det blev til hotel, og byder på interiør ud over det sædvanlige.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Czech Tourism.

Mange lokale i Prag er slet ikke klar over, at adressen Karoliny Svetle 34 dækker over et femstjernet boutiquehotel med en historie - og en indretning - som de fleste hotelejere vil være misundelige over. Måske har de noteret, at der i stueetagen ligger en restaurant, men de skal lægge nakken godt tilbage for at se, at der højt oppe på den hvide facade ud mod Vltava-floden står ”The Mozart Prague”.

Hovedindgangen gør da heller ikke meget væsen af sig, og det samme gælder receptionen. Men herfra kan man dog se ud i en lukket gård, som leder tankerne i retning af et palads. Og det var præcis, hvad det blev bygget som i 1700-tallet. Faktisk er der to smukke gårde, som man som hotelgæst har lyst til at slå sig ned i for evigt.

Når man går mod sit værelse, noterer man straks, at der alle steder er højt til loftet, og konstant fanger øjet skulpturer, gamle malerier og vægge udsmykket med fresko-kunst. Alt sammen noget, der har bidraget til, at The Mozart Prague er optaget som medlem af Historic Hotels Worldwide.

Annonce

Værelse 310

Værelse 310 har som hotellets øvrige værelser og suiter (alle forskellige i størrelse og indretning) parketgulv, himmelseng, to lænestole så brede, at to teenagere let finder plads her, arbejdsbord, kommode og en stor fladskærm. Desuden walk-in-closet med sikkerhedsboks og minibar.

Himmelsengene findes i forskellige udgaver på alle værelser. Ikke to er ens. Her et i samme kategori som det i artiklen beskrevne. Bemærk de tunge gardiner, som flugter med stilen på hele hotellet. Foto: The Mozart Prague

Nespressomaskinen behøver man ikke længere at blive overrasket over at finde på et femstjernet hotel, men stadig en behagelighed. Tunge gardiner fuldender fornemmelsen af at være flyttet ind på et slot flere hundrede år tilbage i tiden.

Og så er der ikke at forglemme udsigten fra værelsets to store vinduer: Nærmest lige under vinduerne - kun adskilt af en vej - løber Vltava-floden, som nogle bedre kender som Moldau. Ret frem på en bakketop på modsatte side af floden troner Prags borg, en af byens største turistattraktioner, og til højre ligger Karlsbroen, som fra receptionen kan nås på ikke meget mere end et minut. Og lige bag hotellet væk fra floden ligger Prags gamle bydel med snævre gader og et hav af restauranter.

The Mozart Prague

Karoliny Svetle 34

Prag, Tjekkiet

www.themozart.com

Det rummelige badeværelse bringer dog gæsten tilbage til nutiden. Store, lyse marmorfliser beklæder både vægge og gulv, her er håndvask til både ”ham” og ”hende” og en stor bruseniche med rainshower - vi mangler endnu et ord for de store brusehoveder. Tykke, hvide badekåber og slippers hænger klar til brug. Toilettet er i et separat rum.

Morgenmaden indtages i hotellets gourmetrestaurant og bestilles a la carte. Uden coronarestriktioner er der også buffet.

Annonce

Mozart-forbindelsen

The Mozart Prague består af to bygninger, som i 2004 blev omdannet til hotel. Det åbnede som Hotel Pachtuv (bygningen hed oprindeligt Pachtuv Palace), blev så omdøbt til Smetana Hotel i 2015 og endelig til det nuværende navn i år.

Og ja, der er en forbindelse til Mozart: Han boede jævnligt i paladset under sine besøg i Prag, og der er historiske vidnesbyrd om, at han mødtes med Giacomo Casanova på det nuværende hotel, ligesom Richard Wagner boede her.

Annonce

Pris

Priserne er flydende afhængigt af efterspørgslen. Dobbeltværelse set til 164 euro (1230 kroner) på hotellets hjemmeside. The Mozart Prague matcher hotelportalers priser og er til tider billigere.

Overnatning foretaget 29. august til 2. september

På varme dage kan gæsterne indtage morgenmaden i disse omgivelser. Når man ser hotellet udefra, er det umuligt at forestille sig, hvilken skønhed der bag ydermurene. Foto: The Mozart Prague
Udsigten fra et af værelserne, der vender ud mod Prags borg og Karlsbroen. Foto: The Mozart Prague
Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Storfamilien Junkers tag er styrtet ned i regnvejret: - Tingene bliver nemmere af, at vi ikke sætter os ned og er kede af det

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Vejle Boldklub

VB-træner Peter Sørensen er fortsat uden sejr; vi har spillet til mere, end vi fik

Vejle

Silende regn er skiftet til byger: Højvandsvagten stod op klokken tre i nat for at tjekke en vigtig ting

Hedensted

Anders Bent gik fra 20 forskellige hjemmehjælpere om måneden til fem-seks: De kender mig bedre

Børkop For abonnenter

Regnen var centimeter fra at ødelægge Danmarks smukkeste vandmølle: ‘Vi har råbt op om det siden 2017, men der sker ikke noget’

Rejser For abonnenter

Hotellet til ølentusiasten: Bo på Belgiens første bryggerihotel

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Vejle

Godt nyt til vores egern, fugle og skovelskere: Vejle er suverænt det område i Danmark, hvor flest vil rejse ny skov - 70 millioner er på spil

Vejle For abonnenter

Når det står ned i stænger, og Skovgade svømmer over: Så meget vand kan din bil tåle, før du får problemer

Vejle For abonnenter

Vejlenserne bider til: Burgeren er vigtigere end klimaet i en uge, hvor højvandsvagten sover med gummistøvlerne på

Annonce