Annonce
Erhverv

Hoteldirektør om unge hjælpere: De har været så flittige

Siri Kristine Majgaard og Oscar Fusager arbejdede med dej til fladbrød og boller i køkkenet. Foto: Leif Baun

Haraldskærholdet fra Bredagerskolen var for fjerde gang på besøg på Sinaturhotel Haraldskær, og denne gang fik de lov til at lave noget

Annonce

Haraldskær: - De har været så flittige.

De anerkendende ord kommer fra hoteldirektør Kari Brandsgård på Haraldskær. Hun adopterede i 2015 et hold fra 3. klasserne på Bredagerskolen i Jelling.

Mandag var holdet for fjerde gang på Haraldskær, og denne gang skulle eleverne lave noget praktisk. De tidligere gange har de mest kigget, spurgt og filmet. Denne gang var det anderledes: Nogle vaskede havemøbler, nogle gjorde værelser rene, andre var i køkkenet eller i gang med binding af buketter. Tre sad i receptionen. Der er nok at se til og mange funktioner i sådan et stort hus.

Køkkenchef Mikael Leborg Madsen tog eleverne fra Jelling med på en urtevandring rundt om Haraldskær, der er meget populær blandt hotelgæsterne. Her gav han eleverne smagsprøver på urter fundet i naturen, der bruges i madlavningen. Foto: Leif Baun
Annonce

Klar til folkemøde

Nogle havde en særlig opgave. De skulle pakke glas og andet, fordi Haraldskær skal stå for en restaurant ved folkemødet på Bornholm.

En af lærerne, Gitte Søndergaard fortæller:

- Sidste gang var nogle af medarbejderne på hotellet lidt skuffet over, at de ikke fik mere tid med børnene, for de synes, det er sjovt, når de er med. Så i samarbejde med Kari er børnene blevet sat i arbejde denne gang. Når de kommer hjem, skal de lave præsentationer af deres oplevelser til de andre børn på årgangen. Det skal de andre to hold også.

Annonce

Sjovt

- Eleverne synes, det er skægt, og de nyder at være her, tilføjer Gitte Søndergaard.

- Sjovt, siger eleverne i kor, når man spørger, hvad de mener.

Det ene af de to andre hold er hos Nortec i Vejle (industrivaskemaskiner) og det andet på plejehjemmet Kastaniehaven i Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce