Annonce
Erhverv

Hoteller havde forudset de nye restriktioner - men håndværkerne tjekker stadig ind

Hotel Cabinn Vejle holder fortsat åbent. Det er især håndværkere og montører, der bor på hotellet, som kører på 25 procent kapacitet i forhold til samme tid sidste år. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Det kom ikke bag på hoteldirektørerne, at regeringen onsdag besluttede at forlænge de skærpede restriktioner. Men der er stadig gæster på Cabinn Vejle, fortæller hotelchefen.
Annonce

Vejle: Det kom ikke som en overraskelse for hotellerne i Vejle, at regeringen onsdag besluttede at forlænge de gældende restriktioner, der oprindelig var sat til den 17. januar, til 7. februar.

Forlængelsen betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet på fem personer og en anbefaling om at holde mindst to meters fysisk afstand gælder yderligere tre uger.

Forlængelsen af de skærpede restriktioner skyldes frygten for en mere smitsom variant af coronavirusset - B117, og statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for onsdagens pressemøde forberedt danskerne på, at det var den vej, vinden blæste.

- Det var det, vi forventede. For os betyder det bare, at vi fortsætter som hidtil med at have åbent for de kunder, der trods alt kommer ind. Heldigvis er der stadig brancher, som er i gang, og som har brug for hotelværelser. Vi har en del håndværkere og montører lige nu, men i forhold til samme tid sidste år er vi vel på 25 procent, fortæller Ingelise Heede Ancker, hotelchef på Cabinn Hotel Vejle, det tidligere Hotel Australia.

På Hotel Scandic Jacob Gade fik hoteldirektør Michael Fiil Thomsen torsdag morgen besked fra hovedkontoret, at man vil holde omkring halvdelen af kædens hoteller åbne trods forlængelsen. Det gælder dog ikke i Vejle, hvor hotellet fortsat skal holde lukket.

- Det kommer ikke bag på mig, at restriktionerne forlænges. Det var ventet, og selvom det er træls, er det det rigtige at gøre. Vi har ingenting på bøgerne. Der er ingen, der booker møder eller konferencer for tiden, så der ville ikke være noget at holde åbent for, siger Michael Fiil Thomsen, der henviser de få gæster, som efterspørger hotelværelser, til kædens hotel i Kolding.


Der er ingen, der booker møder eller konferencer for tiden, så der ville ikke være noget at holde åbent for.

Michael Fiil Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Vejle

Forældre til udviklingshæmmede er bekymrede: Hvornår skal vores børn egentlig vaccineres?

Annonce