Annonce
Vejle

Hoteller melder klar til ombooking og ny Tour de France-start

Mette Ravn, administrerende direktør for Vingsted Hotel- og Konferencecenter, håber på en udsættelse til 2022. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Hoteller hilser en ny dato for Tour de France i Vejle velkommen.
Annonce

Vejle Kommune: Hvis cykelløbet Tour de France ryger en uge tilbage eller to år frem, melder hotellerne sig klar til at tage imod den gule folkefest på nye datoer.

På Vingsted Hotel- og Konferencecenter har man booket mange værelser til det maskineri, der står bag Tour de France. Det er blandt andet arrangører, teknikere og pressefolk, som skal bo på hotellet 3. og 4. juli.

- Vi har allerede fået forespørgsler om, de kan flytte det. Så for os bliver reservationerne rykket, hvis vi har plads. Det kan godt komme til at kollidere med, at vi har møder og store fester, hvis det rykkes hen i juni. Vi har blandt andet gardernes "Blå Fest", siger Mette Ravn, der er administrerende direktør for Vingsted Hotel- og Konferencecenter.

Vejle skulle den 4. juli 2021 være startby for den tredje etape af Tour de France, men corona kom i vejen for olympiaden i Tokyo i år, og derfor rykkes cykelløbet til sidst i juni, men det kolliderer med EM i fodbold i København. Derfor risikerer Danmark og dermed også Vejle Kommune helt at miste værtskabet i 2021.

Mette Ravn håber på, at Tour de France i Danmark rykkes til 2022 og bliver i begyndelsen af juli.

- Det vil være bedst for os. Men vi ved stadig ikke, hvad der kommer til at ske. Nu ser vi tiden an. Der er længe til, og lige nu har vi større udfordringer på grund af corona, siger Mette Ravn.

Annonce

Kun én dag

Hos BestWestern Torvehallerne i midtbyen af Vejle afventer ejer Terje Thesbjerg også. Hotellet har endnu ikke fået forespørgsler om at ændre i reservationer. Hvis det bliver rykket, har det ikke store konsekvenser.

- Vi havde da glædet os til at være en del af Tour de France i 2021, men det må så komme på et andet tidspunkt. Touren er jo godt for byen, hoteller og restaurationsmiljøet, men det er kun én dag, så det er ikke sådan, verden falder sammen, fordi det bliver flyttet, siger Terje Thesbjerg.

Hos Hotel Hedegaarden på Valdemar Poulsensvej fortæller receptionschef Dora Abrahamsen, at hun endnu ikke har hørt fra tour-maskineriet i forhold til de mange værelser, der ellers var blevet booket til Tour de France i Vejle næste år.


Folk booker normalt ikke så langt frem i tiden. Det sker typisk i ugen op til, at de kommer

Dora Abrahamsen, receptionschef for Hotel Hedegaarden.


I og med, at datoen enten bliver ændret til en uge tidligere i sommeren 2021 eller helt til 2022, forventer receptionschefen, at hun snart vil modtage en ombooking.

- Lige nu afventer vi situationen, men jeg forventer en aflysning af de nuværende bookinger og at de så bare bliver flyttet den den nye dato, siger hun og tilføjer, at det ikke gør nogen forskel for Hotel Hedegaarden.

Lige nu er der værelser nok at få på hotellet - både i sommeren 2021 og 2022.

- Folk booker normalt ikke så langt frem i tiden. Det sker typisk i ugen op til, at de kommer, fortæller Dora Abrahamson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce