Annonce
Trekantområdet

Hoteller og konferencesteder i Middelfart og Fredericia tilbyder nu lyntest for coronavirus

- Middelfart og Fredericias hoteller bløder voldsomt efter de sidste covid-19-restriktioner, og MeetingLillebælt forsøger med vold og magt at gøre, hvad vi kan for at hjælpe, siger salgschef Anne Thygesen, der betegner aftalen med Falck som den første af sin art herhjemme. Arkivfoto: Yilmaz Polat
MeetingLillebælt har lavet aftale med Falck, som for godt 300 kroner kan teste gæsterne i løbet af et kvarter.
Annonce

Middelfart/Fredericia: MeetingLillebælt, den fælles markedsføringsorganisation for 16 hoteller og konferencesteder i Middelfart og Fredericia, har netop lavet aftale med Falck om at lynteste medlemmernes gæster. Det sker i forsøget på at øge aktiviteten i branchen, som er en af de mest nødlidende under coronakrisen.

Falck rykker ud med testvogne til de pågældende 16 steder, når de bliver bedt om det af konferencestederne. Det kommer til at koste gæsten 299 kroner at blive testet og få et svar i løbet af cirka et kvarter. Foruden prisen for selve testen kommer der en udgift til Falck, som arbejder på timebetaling. Hvor stort det beløb er afhænger af antallet af gæster, der skal testes det pågældende sted.

- Så det kan vi ikke sige præcist, men det bliver et mindre beløb, fortæller MeetingLillebælts salgschef Anne Thygesen, der understreger, at testen ikke er for de enkelte hotelgæster. Falck kører kun ud til mødegrupper på mindst 10-15 personer.

Ifølge hende er det første gang, at hoteller og konferencesteder herhjemme tilbyder sine mødegæster lyntest.

- Jeg kender i hvert fald ikke til andre steder, siger hun.

- Vi ved, at mange firmaer og organisationer aflyser deres store møder af frygt for corona-smitte. Vi håber, at de kan se det fordelagtige i at bruge de ekstra penge og nu gennemfører deres arrangementer i vished om, at der ingen smittefare er, siger Anne Thygesen.

Hotelchef Christian Kring er glad for nu at kunne give sine gæster muligheden for at blive lyntestet men mener, at regeringen burde betale. Privatfoto
Annonce

Tvivl om firmaerne vil betale

Chefen på Park Hotel i Middelfart, Christian Kring, kalder det som udgangspunkt et godt initiativ.

Han fortæller, at de fleste af stedets konferencedøgn med mange deltagere bliver aflyst i øjeblikket, mens man fortsat har pænt gang i dagsmøderne med 10-15 mennesker.

- Hvis lyntesten kan skabe tryghed og redde nogle af de store konferencer, vil det være kærkomment, siger Christian Kring.


Vi håber, at de kan se det fordelagtige i at bruge de ekstra penge og nu gennemfører deres arrangementer i vished om, at der ingen smittefare er.

Anne Thygesen, MeetingLillebælt


Han kan dog godt være i tvivl, om firmaerne vil ofre de penge, testen koster.  Eksempelvis vil ekstraudgiften til lyntest være over 30.000 kroner for en konference med 100 deltagere.

Park Hotel har ikke i sinde at dække udgiften.

- Det vil ikke give mening, for så har vi ingen fortjeneste tilbage, siger Christian Kring.

Han mener, regeringens hjælpepakker burde indeholde et tilbud om at betale for lyntest.

- Men når det ikke er tilfældet, er det godt MeetingLillebælt har sat noget i værk, siger Christian Kring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce