Annonce
Fredericia

Hov: Venstres borgmesterudfordrer kom op at hænge før startskud - det gav kritik fra Venstre selv

Sidse Skaar (V), byrådskandidat i Fredericia og lokalformand for Venstres Ungdom. Hun er vred over, at frivillige hængte valgplakater op af blandt andet partiets spidskandidat, Peder Tind, inden man måtte lørdag. Reglerne er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkivfoto

Frivillige hængte plakater af blandt andet Peder Tind (V) op i lygtepæle inden klokken 12 lørdag. Selv overholdt han nøje alle frister, men beklager. Anden venstremand er forarget.

Fredericia: Fra lørdag klokken 12 måtte kandidater til det kommende kommunalvalg hænge valgplakater og andet materiale op i lygtepæle og på andre steder.

Men ikke før.

Det foreskriver reglerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som også Fredericia Kommune gengiver på sin hjemmeside.

Nogle begyndte dog tidligere, kunne man ved selvsyn konstatere på blandt andet Egeskovvej lørdag klokken 11.20 Da var Venstres spidskandidat, Peder Tind, og V-kandidaterne Kurt Kingod og Børge Larsen allerede bundet op, og det har skabt vrede.

Imidlertid i Venstre internt.

Det er dårlig stil. Det kan godt være, Peder Tind ikke selv hænger alle sine plakater op, men det er hans plakater, og han har ansvar for at informere sine folk om, at det er fra klokken 12 lørdag den 28. oktober

Sidse Skaar (V), kandidat til byrådsvalget i Fredericia
Peder Tind, Venstres spidskandidat i Fredericia til kommunalvalget 21, november. Han véd ikke, hvorfor nogen hængte plakater op af ham før tid, men understreger, at han selv overholder alle regler. Arkivfoto

V-kvinde: For dårligt

Byrådskandidat og formand for Venstres Ungdom i Fredericia, Sidse Skaar, kontaktede klokken cirka 11.30 Fredericia Dagblad:

- Jeg er forarget. Det er dårlig stil. Det kan godt være, Peder Tind ikke selv hænger alle sine plakater op, men det er hans plakater, og han har ansvar for at informere sine folk om, at det er fra klokken 12 lørdag den 28. oktober.

Men andre gør det også, og 40 minutter er vel blot 40 minutter?

- Regler er regler.

Du gør i egen rede med dine udtalelser?

- Regler er regler. Næste gang bliver det måske en time tidligere? Og Peder Tind er vores spidskandidat.

Har du selv hængt dine plakater for tidligt op?

- Nej. Jeg står klar nu og skal i gang med 250 plakater klokken 12, oplyste Sidse Skaar.

Annonce

Tind: Jeg holder alle regler

Peder Tind beklager, at V-plakater kom op før det tilladte starttidspunkt:

- Men jeg kan garantere, at jeg selv først begynder klokken 12. Min far og jeg står klar ude på Kystvejen og skal hænge op nu. Omvendt må jeg sige, at jeg ikke selv hænger alle 700 plakater af mig op, og jeg skal ikke kunne sige, hvorfor nogle er begyndt tidligere?

- Jeg kan ikke være med alle steder, og reglerne er klare nok. Det er så også træls, at Sidste Skaar går ud med kritik på den måde. Det skal jeg da ikke lægge skjul på, tilføjer Venstres spidskandidat i Fredericia.

Annonce

Alternativet tyvstartede også

Også Alternativet så stort på reglerne. Bevidst eller ubevidst. Selvom de ikke er svære at sætte sig ind i.

- Alle véd, det er klokken 12 lørdag den 28. oktober, men jeg skal ikke kunne sige, hvorfor nogle plakater af mig er hængt op tidligere i Fredericia?, kommer det fra partiets kandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark, Birgitte Millung.

Hun var sat fast med strips i en lysstander på Egeskovvej ved raffinaderiet et stykke tid før klokken 12. Regionsrådsvalget finder ligesom kommunalvalget 2017 sted den 21. november.

Birgitte Millung er fra Rudkøbing og har hjælpere til at hænge i alt 440 plakater op i hele regionen. Fra Bagenkop i syd til Fredericia og længere oppe mod nord:

- De må have haft en god grund, og tre kvarter tidligere er dog kun tre kvarter. Jeg ville have været rigtig ked af det, hvis det allerede var fredag, de var hængt op.

Vi skrev i en tidligere version af denne artikel, at Birgitte Millung var fra Liberal Alliance. Hun stiller retteligt op for Alternativet. Det er rettet kl. 16.42. Fredericia Dagblad beklager fejlen.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det er da træls': Skoleleder er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Fredericia

Nu sker det: Endnu et kviktestcenter åbner på fredag

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Annonce