Annonce
Danmark

Hovsa: Der bor fortsat flere i Jylland end på Sjælland

Der bor fortsat næsten 100.000 flere i Jylland end på Sjælland. Selv om Ritzau i sidste uge skrev det modsatte. Arkivfoto: Morten Stricker
Det var på ingen måde korrekt, da Ritzau i sidste uge kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland. Jylland fører fortsat med små 100.000 - og vil fortsætte i føretrøjen længe endnu.

Jylland: En del københavnere snakker ofte om det "tyndt befolkede" Jylland - og bliver overrasket, hvis de fik at vide, at der bor flere i Jylland end på Sjælland.

Men det var heller ikke korrekt, da Ritzau i fredags kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland - nemlig 2.646.379 på Sjælland mod 2.642.180 i Jylland.

Det har nemlig vist sig, at i den opgørelse var Lolland-Falster regnet med til Sjælland. Og det er ikke den måde, som Danmarks Statistik opgør tallene. Det er DR's detektor, der har kigget Ritzau efter i kortene og afsløret fejlen. 1. oktober boede der 102.045 på Lolland-Falster.

Faktum er ifølge DR, at der "kun" bor 2.544.334 på Sjælland, hvis man tæller de nærmeste småøer med, som er Danmarks Statistiks måde at opgøre tallene. Og det er altså 97.846 færre end i Jylland ifølge folketallet 1. oktober.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der også om 25 år bo flere i Jylland end på Sjælland.

På den måde tæller for eksempel Mors, Samsø og 29 mindre øer med til Jylland - mens Amager, Møn og 27 andre øer tilsvarende tæller med til Sjælland.

Også Fyn, Lolland-Falster og Bornholm får lov at tælle småøer med befolkningstallet.

Selv om man talte Lolland-Falster med til Sjælland, var det i øvrigt også forkert, når Ritzau skrev, at det så var første gang, at der boede flere på de tre østdanske øer end i Jylland. Fra cirka 1950 til 1970 boede der flere på de tre østlige øer, end der gjorde i Jylland, skriver DR.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

112

Udbytte ukendt: Villa ramt af indbrud

Annonce