Annonce
Debat

HTX til Vejen

Læserbrev: Skiftende regeringer har holdt mange flotte skåltaler om at decentralisere og udflytte uddannelser. Senest gjorde statsministeren det i sin nytårstale. Vi kan blot konstatere, at der endnu engang ikke er sammenhæng mellem de politiske udmeldinger fra regeringen og den praksis, som regeringens embedsmænd lægger for dagen!

Et tættere samarbejde mellem Vejen Gymnasium og Vejen Business College samt udbud af en teknisk studentereksamen er første skridt i Vejen Kommunes strategi for at sikre et bedre og bredere udbud af ungdomsuddannelser i Vejen. Det var planen, at den nye uddannelse skulle være klar til august 2021.

Men det bliver så desværre ikke til noget, da regeringen er mere bekymret for, at uddannelserne i Esbjerg og Kolding taber elever, end den er interesseret i at skabe bedre uddannelsesmuligheder lokalt i Vejen Kommune.

Nu må regeringen på banen. Hvad har man tænkt sig at gøre – ud over at holde fine taler og skyde skylden på tidligere regeringer?

Der kommer ikke flere unge, så vi er nødt til at finde ud af, hvordan uddannelsespladserne skal fordeles. Der skal tages fra de store og gives til de små uddannelsesinstitutioner, hvis vi som samfund ønsker en decentral uddannelsesstruktur. Og så skal der tænkes ud af boksen - dvs. mere frihed og plads til at lave lokale løsninger, selvom der således tabes kontrol og styring i styrelserne i København.


Men det bliver så desværre ikke til noget, da regeringen er mere bekymret for, at uddannelserne i Esbjerg og Kolding taber elever, end den er interesseret i at skabe bedre uddannelsesmuligheder lokalt i Vejen Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Børkop For abonnenter

DSB har sløjfet morgentoget: Så nu må Sander en time tidligere op - eller fryse 40 minutter uden for skoledøren

Annonce