Annonce
Børkop

Hummelmose stod frem med sin kræft-historie: Nu bliver den omsat til en 20 km lang vandretur

Peder Hummelmose og Roland Christiansen arrangerer en vandretur til fordel for Børnecancerfonden. Der er tale om en tur på 20 kilometer, for det er mellem de to mænds arbejdspladser. Privatfoto
Byrådsmedlem Peder Hummelmose (V) fortalte for nyligt til Vejle Amts Folkeblad sin egen historie om at have kræft. 20 kilometer væk sad en mand og læste den historie, og det åbnede for en ny idé. En vandretur på netop 20 kilometer til fordel for Børnecancerfonden.
Annonce

Gårslev: Gårdspladsen lidt uden for Gårslev bliver stedet, hvor startskuddet lyder til en vandretur på 20 kilometer. Med et større formål for øje. Og med baggrund i en personlig historie om sygdom og kampen mod den.

Landmand og byrådsmedlem for Venstre Peder Hummelmose er manden, der sammen med familien bor på gården uden for Gårslev.

Han fortalte for nylig Vejle Amts Folkeblads læsere om et sejt kræftforløb, som heldigvis fik en lykkelig udgang.

Den historie gjorde et så stort indtryk på DGI Husets direktør, Roland Christiansen, at han umiddelbart herefter tog kontakt til Peder Hummelmose.

- Da jeg læste Peders historie i avisen, blev jeg berørt, og det slog mig, at Peders historie jo på mange måder er rigtig mange danske familiers historie. For hvem har ikke kendt til et familiemedlem eller en kær ven, som har måtte døje med den forbistrede sygdom, siger Roland Christiansen.

Annonce

Lave en vandretur

Tanken er, at de to skal lave noget sammen til fordel for Team Rynkeby, der samler ind til kampen mod Børnecancerfonden. Team Rynkeby er Peder Hummelmose i forvejen en del af. Han skal til sommer cykle til Paris for at samle penge ind.

Men i det nye samarbejde handler det om en vandretur. Der er 20 kilometer mellem gården ved Gårslev og DGI Huset i Vejle. Det er den tur, der nu skal vandres. Det vil ske 1. søndag i advent.

Sådan tilmelder man sig

  • Tilmelding til vandreturen med Peder Hummelmose og Roland Christiansen sker på dette link: https://dgihusetvejle.nemtilmeld.dk/775/
  • Prisen for deltagelse er 275 kroner pr. person. Heraf går 200 kroner ubeskåret til Børnecancerfonden.
  • Turen finder sted søndag 29. november.
  • I prisen er inkluderet en gåtur fra Gårslev til Vejle, afsluttende med gløgg og æbleskiver i DGI Huset Vejle efter turen, og efterfølgende bustransport med Papuga Bus tilbage til Gårslev. En tur, som Papuga Bus sponserer til fordel for det gode formål.

- Det er en sag, der bestemt er værd at bruge ekstra meget krudt på. At jeg personligt også savner at sætte ting i gang med mening, skal jeg heller ikke skjule. Det er ingen hemmelighed, at DGI Huset Vejle ikke er oppe i højeste gear på grund af corona-restriktionerne, så jeg savner, helt personligt, at skabe noget og samle mennesker i positive fællesskaber, siger Roland Christiansen.

- Det får jeg mulighed her, og jeg glæder mig til sammen med Peder at skabe en positiv dag med mening og forhåbentlig også med et overskud til Børnecancerfonden, forklarer Roland Christiansen.


20 kilometer i vandresko er en udfordring, men ideen om at få en omgang god motion samtidig med, at vi samler ind til noget, der giver så meget mening, er jo bare win-win.

Peder Hummelmose (V), byrådsmedlem


Peder Hummelmose er bestemt også klar til vandreturen. Men han gjorde sig mange tanker, før han valgte at sige at stå frem med sin egen historie.

- Da jeg valgte at fortælle min historie til avisen - efter flere henvendelser - handlede det for mig om at give håb til andre, som måske lige nu står i en vanskelig situation. Det er sådan set også min begrundelse for nu at være blevet en del af Team Rynkeby, siger han.

Annonce

Udfordring venter

Nu venter en vandretur af de længere. Det er en udfordring, Peder Hummelmose glæder sig til.

- Da Roland kontaktede mig og foreslog en fælles vandretur fra mit hjem her i Gårslev og ind til DGI Huset i Vejle, drøftede jeg det straks med min kone, og vi synes bare, det var en rigtig god ide. 20 kilometer i vandresko er en udfordring, men idéen om at få en omgang god motion samtidig med, at vi samler ind til noget, der giver så meget mening, er jo bare win-win, siger han og lader en opfordring lyde:

- Som byrådsmedlem og formand for kommunens sundhedsudvalg er jeg naturligvis også optaget af vores sundhed, men det er egentlig ikke det afgørende her. Det væsentlige for mig er, at vi i kraft af dette arrangement får samlet et pænt beløb ind til formålet. Jeg håber, at mange vil slå følge med Roland, jeg og vore hustruer 1. søndag i advent, lyder det fra Peder Hummelmose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce