Annonce
Erhverv

Hun blev kaldt container-rotten: Dorit åbner forretning på Ternevej

Hvis du ikke vil indrette dit hjem som alle andre, kan du blive inspireret i forretningen Dorits Lopper. Foto: Lars Saugbjerg
Leder du efter en unik ting til din bolig, bør du kigge forbi Dorits Lopper. Den erfarne kræmmer Dorit Kyndesen står klar med en ny genbrugsforretning i Vejle.

Vejle: Måske finder man guld. Det er nok derfor, at der er spændende at gå på loppemarked eller i en genbrugsbutik.

I dag, torsdag 13. januar, åbner en ny "loppe-butik" i Vejle. Beliggenheden er i hvert fald ny, for det er Dorit Kyndesen, der tidligere har solgt lopper fra Boeskærvej, der nu flytter tættere på Vejle by, nemlig til Ternevej 4, en sidevej til Ibæk Strandvej.

Forretningen er fyldt med interessante effekter. Foto: Lars Saugbjerg

Den nye 160 kvadratmeter store forretning bugner af interessante effekter, og helt bevist er forretningen indrettet, så mængden af lopper ved første øjekast virker næsten overvældende - uden det dog er rodet. Man får hele tiden øje på noget nyt.

Annonce

Container-rotten

Alle kan lide at gøre et godt fund, og den 62-årige kræmmer kender opskriften på en god handel. Sælger skal være tilfreds - og det samme skal køber.

- En god kræmmer finder tingene billigt og kan sælge dem dyrere, men stadig til en fornuftig pris, lyder det fra Dorit Kyndesen.

Jeg kan jo næsten ikke gå forbi en container, uden at kigge i den. Engang var der en bekendt, som kaldte mig container-rotten

Dorit Kyndesen, kræmmer

Hun tilbringer en del tid på landevejene. Hun har sit eget kurerfirma, Tirod, og leder også efter lopper over det meste af landet.

- Jeg kører meget. Vognmandsfirmaet tager vel halvdelen af min tid - og loppeforretningen resten. Jeg sidder ikke stille, fastslår hun.

Forleden var hun til en auktion i Randers, hvor hun købte en fletstol, og i Silkeborg fandt hun to store sværd og et par små borde.

Får denne stol en kærlig hånd, er den guld værd. Foto: Lars Saugbjerg

Dorit Kyndesen har altid været lidt af en kræmmer.

- Jeg kan jo næsten ikke gå forbi en container, uden at kigge i den. Engang var der en bekendt, som kaldte mig container-rotten...

- Men jeg synes, at jeg har øje for sjove ting. Ikke så meget de små, fine nipsting - så hellere en rusten værktøjskasse eller et flot skibskompas, siger hun og peger på en hylde, hvor netop skibskompasset har fundet en plads, inden det forhåbentlig bliver solgt og måske vender tilbage til maritime omgivelser.

Annonce

Militære effekter

Nogle effekter forelsker Dorit Kyndesen sig så meget i, at de ryger hjem i privaten.

- For eksempel min gamle sofa, jeg har stående i min lejlighed. En lækker sofa til 300 kroner.

Med årene har hun lært at skelne skidt fra kanel.

- En grim messinglampe viste sig at være en designlampe, så den fik jeg 1500 kroner for. Og en Salto vase - dem ville jeg normalt bare kyle ud uden at kigge under bunden først. Men i dag hænder det da, at jeg får 1000 kroner for noget, jeg egentlig ikke mente var noget værd.

Hunden Maggie er næsten en del af inventaret, men den er ikke til salg. Foto: Lars Saugbjerg

På det seneste har der været en tendens i retning af militære effekter.

- Det kan være uniformer, knive, hjelme. Ting fra 2. verdenskrig kan man spinde guld på. Effekterne er meget populære, og dermed stiger priserne. Når efterspørgslen er høj, er de naturligvis også vanskeligere at fremskaffe, konstaterer Dorit Kyndesen.

Annonce

Få øje på flaget

Den nye beliggenhed på Ternevej er ikke speciel synlig, men det bekymrer ikke Dorit Kyndesen.

- Placeringen er ikke værre end på Boeskærvej, hvor jeg også var lidt gemt væk. Jeg sætter et stort flag ud til Ibæk Strandvej, så folk får øje på forretningen. Vil man finde os, kan man sagtens, siger hun.

Når kræmmeren siger "os" skyldes det, at hun har fem standlejere i genbrugsbutikken.

- På den måde er jeg også sikker på, at der konstant kommer et godt flow af nye, brugte ting i forretningen, siger hun.

I øvrigt havde Dorit Kyndesen ikke mulighed for at beholde placeringen i Vinding - lokalerne skulle laves til lejligheder.

Dorit Kyndesen er mere til sjove ting - som dette kompas - end små nipsting. Foto: Lars Saugbjerg

Ny genbrugsforretning

Dorits Lopper ligger på Ternevej 4.

Åbningstider: Mandag til fredag fra klokken 13 til 16. Onsdag lukket. Lørdag og søndag fra klokken 11 til 14.

- Vi prøver åbningstiderne af, men indretter os efterhånden som vi finder ud af, hvordan kundestrømmen bliver. Vi åbner også gerne efter aftale, lyder det fra Dorit Kyndesen.

Den erfarne kræmmer har tidligere haft butik på Boeskærvej 9 i Vinding.

Hun har også handlet med lopper fra Loppelux i Fredericia, og hun havde en stand hos det nu lukkede Nebbe Marked ved Gårslev. Tidligere har hun også solgt genbrugsting fra Vintage Loppen i Erritsø.

Annonce

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Navne For abonnenter

Lægerne sagde, hun var for ung til at dø, men de kæmpede forgæves: Anja døde med sønnen Christian ved sin side

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

8. klasse møder Gert: 'Jeg kender flere, der er døde her, både af stoffer og alkohol, og det er noget, man ikke lige glemmer'

Hedensted For abonnenter

Flere investorer klar: Men sportel-visionen træder fortsat vande uden tidsplan

Vejle

Når turen kommer til Vejle: Sådan vil man løse parkeringsudfordringerne

Erhverv

Niels dropper sit 25-års jubilæum og lukker firmaet på grund af kronisk sygdom: Nu vil han cykle til Prag

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Kultur For abonnenter

Rockklubben har talt: To kvinder rendte med guldet i musikåret 2021

Får skandinavisk hovedsæde i Fredericia: Hæderkronet virksomhed runder 300 mio. kroner i omsætning

Alarm 112 For abonnenter

Vejle i 70'erne: Kvinde mistede livet, da hun ramte skolebus med 45 elever

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejle

Opfordring til at droppe demonstrationer blev benzin på bålet: 'Nu vil vi tale endnu mere med pressen og sætte endnu flere skilte op'

VEJLE For abonnenter

Marc Oliver mistede sin fireårige datter, da hans kæreste rejste til udlandet og sendte ham en skæbnesvanger besked: Nu har han udgivet et album, hvor han synger om savnet af sin lille pige

KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Annonce