x
Annonce
Billund

Huslejestigning på op til 24 procent: Plejehjemsbeboere kan komme til at betale for kommunens fejl

Frihavnen i Vorbasse er i gang med en ombygning, der kan komme til at koste beboerne dyrt, samtidig med andre huslejestigninger. Arkivfoto

Fejl på fejl over mange år betyder, at plejehjemsbeboere på Frihavnen i Vorbasse står til at stige voldsomt i husleje. Bruger-pårørenderådet har klaget til Billund Kommune, som afventer svar fra ministerium.

Billund Kommune: Huslejestigninger på mellem 11,3 og 23,6 procent er på vej for beboerne på Plejehjemmet Frihavnen i Vorbasse.

- Det er meget for en pensionist kun med folkepension, siger næstformand for bruger-pårørenderådet, Peter Poulsen, der helst ser, at kommunen tager ansvar for handlinger og fejl over årene.

Intet er dog sikkert endnu, for der er mange aspekter i sagen, og bruger-pårørenderådet har indgivet en klage til Billund Kommune. Kommunen afventer svar fra et ministerium - præcist hvilket, der er tale om, ved formand for Social- og Sundhedsudvalget, Ruth Lauridsen (V) ikke, men hun håber, at beboerne kan slippe med den samme stigning som andre ældre i kommunen.

- Historien går 25 år tilbage, da Frihavnen blev bygget. Vorbasses ildsjæle tegnede et plejecenter med fire korte gange ud fra husets midte, så der aldrig var langt til husets hjerte, fortæller Peter Poulsen.

Projektet blev overrakt kommunen, men det blev henlagt i en skuffe - og glemt.

Annonce

Husleje på Plejehjemmet Frihavnen

Huslejestigningerne på Frihavnen er komplekse, for det er et regnestykke med regnefejl og forkerte tal. Samtidig er det en rodet affære, da mange faktorer spiller ind som for eksempel boligsikring og forskellige lovgivning. Ombygningen med nye gangarealer i stedet for lifte koster to millioner kroner. Ifølge loven skal beboerne bidrage med 50 procent, hvis der er tale om en forbedring af boligarealet. Huslejen vil stige med op til 23,6 procent, og i dette er både beregnet ombygning og gammel gæld på cirka en halv million kroner, der er opstået på grund af forkerte huslejestigninger.

Forkerte beregninger

I stedet blev huset tegnet af en arkitekt, fik flere niveauer med lifte og en lang gang med lejligheder på langs. Det fungerede, indtil liften begyndte at gå i stykker. Således er der nu en ombygning i gang på plejehjemmet.

- Det hedder sig, at det er en forbedring af boligarealer, og derfor skal beboerne bidrage. Samtidig med dette har kommunen opdaget, at beboerne over flere år har betalt for lidt i husleje, og at de stigninger, der har været, ikke har dækket vedligehold og ombygning, som lovgivningen kræver, fortæller Peter Poulsen.

Kommunen har således taget opgaven hjem fra boligforeningen og prøver nu at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

- Det er en kompleks sag, siger Ruth Lauridsen, der endnu ikke kan love noget.

I sagen er der også fundet forkerte beregninger i boligarealet, hvilket betyder, at beboerne i teorien kommer til at betale mere for færre kvadratmeter. Det er dog nødvendigt at regulere det, for hvis en lejlighed er for stor, falder boligsikringen væk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce