Annoncørbetalt indhold

Hvad betyder Inger Støjbergs rigsretssag for Danmark?

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Man skulle ikke tro det, men under Corona pandemien har nyhederne fundet noget andet, der kunne fange befolkningens opmærksomhed. En af disse sager er hele debatten om Inger Støjbergs ulovlige instruks og nu rigsretssagen, der skal føres mod hende.

Hvordan dommen falder, kommer til at have stor indflydelse på dansk politik og retspraksis fremover. Derfor er det vigtigt, vi som samfund tager stilling til Støjbergs handlinger.

Bekæmpelse af barnebrude

Inger Støjberg er en stærk modstander af Islams indflydelse på det danske samfund. Det er det, hun har bygget sin vælgerbase på, og har opnået stor succes med hendes holdninger og retorik. Hun var og er en stjernefavorit i dansk politik af selvsamme grund, men nu står hun i en kaotisk og polariserende situation: hun er anklaget for at have brudt loven og misbrugt sit embede.

Det startede med Støjbergs instruks vedrørende den omgående adskillelse af gifte asylpar for at forhindre barnebrude i Danmark. En sag som mange danskere har vist stor sympati med, men en lige så stor gruppering har udtrykt bekymring og foragt for måden det er gjort på uden lovhjemmel. Det virker som om Støjberg gamblede på et casino med sin popularitet, og det ser ud til hun i nogle aspekter har vundet på det.

Søger danskerne mod stærkere politiske personligheder?

Den seneste tid er loven blevet set stort på af mange politiske skikkelser. Først af Inger Støjberg og senere hen af Mette Frederiksen i forbindelse med minksagen. Begge sager har opvakt store debatter, og resultatet af begge sagers afslutning kommer til at sætte præcedensen for dansk politik fremover.

Støjberg og Frederiksen giver begge udtryk for at være stærke og handledygtige politikere, der ikke vil lade loven stå i vejen for at gøre det, de mener er det rigtige, og som vil styrke og sikre samfundet. Det betyder, som vi har set, også hurtigere resultater end normalt, når man omgår den barriere. Det har for mange danskere virket opfriskende.

Men der er også en grund til, vi har en lov i landet. Og det er for at undgå magtmisbrug i mindre gunstige henseender. Hvis vi accepterer, at politikere kan bryde loven, når der er noget, de synes er vigtigt, så vil de også gøre det igen. Det sætter politikerne over loven, og det betyder den danske befolkning ikke reelt set er beskyttet mod overgreb. Men det tænker vi ikke over, når overgrebene rammer minoritetsgrupper i landet såsom muslimer eller minkavlere. Lige pludselig kan man risikere, det rammer en tættere på, end man er komfortabel med, men på det tidspunkt har man allerede afsagt sig lovens ukrænkelighed.

Konflikten er blevet stærkt politisk

Inger Støjberg som en højrefløjspolitiker nyder stor støtte fra andre højrefløjspartier, på samme måde har Mette Frederiksen støtte fra venstrefløjen. Begge politikere er anklaget for lovbrud, men det ser ud til, man kun går højt op i det, hvis det er den modsatte fløj, der har gjort sig skyldig. Loven og dens integritet er derfor blevet til en politisk kampplads, og det er en farlig tendens.

Loven skal være upartisk, den skal være hellig, og gældende ligeligt for alle sådan som vores Grundlov skriver det. Den politiske polarisering, en trist tendens vi har hentet hjem fra USA, har snart inficeret alle samfundets hjørner, men her hvor det gælder selveste vor lov, står vi til at miste meget, hvis den vinder. I sidste ende kommer det hele ned til den nedsatte rigsretskommission at diktere lovens rolle i det danske samfund fremover. Og her skal vi alle sammen naturligvis håbe på, lovens integritet sejrer, når dagen er omme.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.