Annonce
Brande

Hvad skal Brandes nye skole hedde?

Den nye bygning kommer til at rumme mere end en skole. Der bliver også plads et fællesbibliotek. Visualisering: GPP arkitekter/SMAK architects
Kommunen har startet konkurrence om navn på ny skole.

Brande: Navnet på Brandes nye skole og multihus, der i første omgang fik arbejdstitlen ”Synergien”, skal findes via en konkurrence. Så nu har alle muligheden for at komme med forslag til, hvad bygningen skal hedde. Konkurrencen løber til og med 1. oktober 2019.

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som bredt repræsenterer skole-, kultur- og fritidslivet i Brande. Udvalget vil vurdere forslagene og indstille det endelige navn til godkendelse i byrådet i november 2019.

- Vi laver det som en konkurrence, fordi vi har et ønske om, at borgerne i Brande tager ejerskab til navnet samt for at signalere, at bygningen er andet og mere end en skole: Navnet skal derfor ideeelt udtrykke, at bygningen er et naturligt samlingspunkt i Brande, som emmer af liv og samspil mellem skole, borgere, kultur og fritid, siger formand for børne- og undervisningsudvalget, Simon Vanggaard Nielsen (DF).

Foruden skole kommer bygningen til at rumme et fællesbibliotek for skolens elever og byens borgere, musikskolen, ungdomsskolen, børnetandpleje, sundhedspleje, heldagslegestue for dagplejen, borgerservice og lokalhistorisk arkiv. Det forventes, at bygningen står færdig i sommeren 2021.

Forslag sendes til: nyskoleibrande@ikast-brande.dk Man kan løbende følge med i skolebyggeriet på hjemmesiden www/nyskoleibrande.ikast-brande.dk

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce