Annonce
Vejle

Hvad synes du om denne idé: Højentårnet kan gå Eiffeltårnet i bedene

Det over 100 meter høje radiokædetårn i Højen, står over 100 meter oppe i landskabet. Derfor kan det ses over store dele af Vejle Kommune. Kan man ikke bruge det som fyrtårn for egnens fællesskab, spørger byrådsmedlem Thyge Havgaard Bjerring (V), der er en af dem, der selv har adgang til kontorer i tårnet som TDC-ansat gennem mange år. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Højentårnet kan ses fra store dele af Vejle Kommune. Kan man ikke bruge det som et fyrtårn, der tegner fællesskabet og trækker turister til.

Vejle: Kan man sætte et lys på Højentårnet, der både kan være et symbol på Vejle Kommune og interessant for turister. Noget, der differentierer Vejle Kommune, lige om andre har et skovtårn?

Sådan lyder spørgsmålet fra byrådsmedlem Thyge Havgaard Bjerring (V). Han kender tårnet godt efter 29 års ansættelse hos TDC, hvor han er acountmanager med kontakt til erhvervskunder. Han er en af dem, der har adgang til tårnet og dets kontor.

Baggrunden for hans forslag er de mange positive reaktioner, det gav, da der blev tændt lys i Højentårnet i anledning af 4. maj.

- Det blev jeg også påvirket af. Jeg kan jo selv se tårnet her fra Mejsling, hvor jeg bor. Det kan ses over store dele af kommunen, og så var det, jeg tænkte på, om tårnet kan bruges til noget. Eiffeltårnet i Paris er udstyret med en lyskegle vandret ud i luften, der bevæger sig hen over byen, lidt som fra et fyrtårn, forklarer Thyge Havgaard Bjerring.

Eiffeltårnet er en turistmagnet, der har haft over fem millioner gæster om året.

Annonce
Højentårnet kan gå Eiffeltårnet i bedene, hvis sætter et apparat på det, så en vandret lyskegle kan samle opmærksomhed i mørket. Det var synet af det 4. maj-tændte tårn, der fik ideen til at spire hos Thyge Havgaard Bjerring. Foto: Leif Baun

En åben idé

Han understreger, at det er en idé, han lægger frem til overvejelser. Han har ikke undersøgt, hvad der skal til af tilladelser, økonomi og hvordan lyset skal udformes. Men han forestiller sig ikke, at det er tårnet, der skal belyses, men at der skal være et lys der bevæger sig og fanger blikket. Det kan gøres på mange måder, og han tænker sig, at der måske skal en kunstnerisk bearbejdning eller en arkitektkonkurrence til for at få de forskellige input bearbejdet.

Han vil gerne samle nogle reaktioner på sin idé, og man er velkommen til at skrive til hans mail thbj@vejle.dk - eller til denne artikels forfatter Leif Baun på mailen leba@vafo.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce