Hver dag protesterer de med båthorn, megafoner og kampsange: Er de gået helt fra forstanden i Sandvad?

Sandvad: "De kriminelle de skal væk, for vi vil have tryghed."

Sådan synger de utilfredse borgere hver eftermiddag i Sandvad, idet de passerer byens asylcenter. Når demonstranterne er udenfor en radius på 100 meter fra asylcentret, skruer de yderligere op for lydniveauet - og retorikken.

Med kampsange, megafoner og båthorn viser de deres utilfredshed i sagen om byens asylcenter, hvor en ny gruppe flygtninge for nylig flyttede ind. En beboergruppe, hvoraf flere kan have psykiske og fysiske udfordringer, misbrugsproblemer eller behandlingsdomme med sig i bagagen.

De nye beboere har skabt utryghed i Sandvads befolkning, som siden oktober har kæmpet for at omstøde Udlændingestyrelsens beslutning. Indtil videre uden held. Alligevel fortsætter byens borgere ufortrødent med at demonstrere hver dag foran asylcentret.

- Jeg synes på ingen måder, at det er hysterisk eller overreagerende. Tværtimod synes jeg, at det er helt nødvendigt, at man bruger sin rettighed til at demonstrere, når vi oplever så elendigt et embedsarbejde, siger Kirsten Paugan, formand for Sandvad Beboerforening, i podcasten "Vi er Vejle".

Podcasten "Vi er Vejle" er produceret af Vejle Amts Folkeblad, og i den seneste episode er avisens reporter taget til Sandvad for at opleve en af de daglige demonstrationer foran asylcentret.

Her fortæller Kirsten Paugan og lokalrådsformand Lars Lindholm, at det ikke just har været en positiv oplevelse at få de nye beboere til byen.

- Ifølge Udlændingestyrelsen var det en beboergruppe, som ikke rigtigt kom uden for dørene, men det er simpelthen direkte løgn. De har været aktive fra dag et. De er med bussen, de er ude at gå, de er ude at løbe, de pisser i haverne. Det kan vi simpelthen ikke acceptere, mener Lars Lindholm.

Er det et problem, at de går uden for deres dør?

- Det har de selvfølgelig ret til. Men når vi ikke ved, hvad der foregår, og hvad det er for en type mennesker, så er det utrygt for os. Når vi ser dem på gaden, vender vi os om og går den anden vej, for vi har ikke lyst til at blive konfronteret med dem, siger han.

Senest har lokalområdet været vidne til en række uheldige episoder med en person fra asylcentret. Vedkommende har blandt andet opsøgt flere hjem og stjålet en bil, inden han senere blev stoppet i en brugs i nærområdet og kørt hjem til centret.

Protestgruppen henvender kritikken til Udlændingestyrelsen samt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Og derfor kan det virke paradoksalt, at demonstrationerne i højere grad kommer til at ramme Røde Kors og beboerne, som ikke selv har haft indflydelse på beslutningen.

- Vi vil da gerne, at Udlændingestyrelsen får en afdeling i Jylland, så skal vi nok komme og underholde. Vi er desværre nødt til gøre det i vores egen by, men det giver også god mening, for det er byen, der er udsat for stor utryghed. Lige nu tager vi bare ikke bussen til Næstved (hvor styrelsens hovedkontor ligger, red.), og vi har også på fornemmelsen, at mange af medarbejderne arbejder hjemmefra på grund af coronasituationen, siger Kirsten Paugan i podcasten.

Er det ikke synd for Røde Kors-medarbejderne og beboere på asylcentret, at de skal udsættes for det her hver dag?

- Nej, jeg synes da, at det lyder godt, når vi synger. Man vil gerne lægge ansvaret over på os borgere i Sandvad, men det er altså ikke vores ansvar. Det er ikke os, der har placeret dem her. Vi har hele tiden påpeget, at det ikke er det rigtige sted. De er plantet i orkanens øje, og det er rigtig træls for dem, men det er altså ikke Sandvad-borgernes ansvar, slår hun fast.

Men hvorfor ikke have en mere positiv tilgang til beboerne og Røde Kors? Dette og mange andre spørgsmål stiller vi til Kirsten Paugan og Lars Lindholm i den seneste episode af "Vi er Vejle".

Kom med til demonstration i Sandvad i podcasten, som du kan lytte til på www.vafo.dk/podcasts eller via den app, hvor du plejer at finde podcasts.