Annonce
Erhverv

Hver tredje besætning skal slås ned: Op mod 100.000 mink på lokale minkfarme aflives

Ifølge pressekonsulent ved Fødevarestyrelsen, Mikkel Joensen, vil opgaven med at slå de mange dyr ihjel gå i gang i denne uge. Arkivfoto: Lars Juul
Der er 30 minkfarme i Vejle Kommune - mindst 10 af besætningerne skal aflives efter fund af corona-smitte i Farre.

Vejle Kommune: Det får alvorlige konsekvenser for en række minkavlere i lokalområdet, at der i weekenden blev konstateret corona-smitte på en minkfarm på Canadavej i Farre.

Ifølge de gældende retningslinjer skal besætninger, der befinder sig inden for en radius af 7,8 kilometer i fugleflugtslinje fra en smittet besætning, også slås ned.

Det skal ske også, selvom der ikke er konstateret smitte i disse besætninger.

Annonce
Konstateringen af smitte på besætningen i Farre er så ny, at Fødevarestyrelsens eget kort over smittede besætninger endnu mandag morgen ikke var opdateret med den smittede lokale besætning. Kort: Fødevarestyrelsen

Ifølge Fødevarestyrelsen befinder der sig ni minkfarme inden for 7,8 kilometer fra den smittede farm i Farre.


På de farme, hvor der ikke er konstateret smitte, vil minkavlerne blive betalt for selv at påtage sig opgaven, mens det er Fødevarestyrelsens folk, der står for opgaven på den smittede farm.

Mikkel Joensen


På farmen i Farre er der ifølge det centrale husdyrregister, CHR-registret, 18.576 mink, som skal slås ned, mens der, stadig ifølge CHR-registret, befinder sig yderligere 80.508 mink på de ni farme inden for sikkerhedszonen på 7,8 kilometer.

Aflives i denne uge

Ifølge pressekonsulent ved Fødevarestyrelsen Mikkel Joensen vil opgaven med at slå de mange dyr ihjel gå i gang i denne uge.

- På de farme, hvor der ikke er konstateret smitte, vil minkavlerne blive betalt for selv at påtage sig opgaven, mens det er Fødevarestyrelsens folk, der står for opgaven på den smittede farm, fortæller Mikkel Joensen.

Der er ifølge Fødevarestyrelsen 30 minkfarme i Vejle Kommune.

Ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger er der i Danmark konstateret corona-smitte på omkring 100 minkfarme. Heraf befinder de 94 af farmene sig i Nordjylland, tre i Ringkøbing-Skjern Kommune og to i Ikast-Brande Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Give

Sundhedschef er tryg ved smitteudvikling i coronaramt område: - Indbyggerne har taget det alvorligt

Annonce