Annonce
Indland

Hver tredje praktiserende læge står klar med vaccinesprøjten

Den første sending af vaccinen mod covid-19 ankom lørdag med politieskorte til Statens Serum Institut i København. Herfra er den blevet videredistribueret til de fem regioner. Søndag begynder de praktiserende læger så småt at vaccinere beboere på en række af landets plejehjem. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Cirka 1000 ud af landets 3000 praktiserende læger forbereder sig på at vaccinere mod covid-19 på plejehjem.

Søndag bliver de første personer i Danmark vaccineret mod covid-19.

Det gælder beboere på en række plejecentre, som praktiserende læger er klar til at give det lille prik, der skal beskytte mod coronavirus.

Flere end 1000 af de omkring 3000 praktiserende læger landet over har meldt sig til opgaven.

- Det er en stor opgave, som vi har påtaget os med entusiasme og glæde.

- Vores plejehjemsbeboere er nogle af de mest sårbare, så de skal beskyttes mod corona, siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Det er kun få af de praktiserende læger, der kommer i sving allerede søndag.

Det skyldes, at den første sending af vaccinen kun omfatter 9750 doser.

I den kommende uge ventes der at blive leveret yderligere 38.025 vaccinedoser. I ugerne efter vil der komme knap 48.000 doser om ugen. For at være beskyttet mod virus skal man have to doser, der gives med tre ugers mellemrum.

De praktiserende læger er klar til at rykke ud og vaccinere i dagene mellem jul og nytår - sågar også nytårsaften og 1. januar.

- Vi står klar til at vaccinere, lige så snart doserne bliver leveret.

- Vi havde alle ønsket, at vi kunne vaccinere mange tusinde plejehjemsbeboere i en fart, men nu må vi tage dem i den rækkefølge, vaccinerne kommer, siger Jørgen Skadborg.

Det er læger fra cirka 1000 lægepraksisser over hele landet, der den kommende tid tropper op på plejecentrene for at indgive vaccinen.

Selve måden at vaccinere på adskiller sig ikke væsentligt fra at give en vaccination mod influenza.

- Det minder meget om at give en almindelig influenzavaccine. Dog skal vi selv blande vaccinen op og trække den på en sprøjte.

- En influenzavaccine kommer normalt i en færdig sprøjte, der er klar til at stikke. Men det er også den eneste forskel, siger Jørgen Skadborg.

Han er selv praktiserende læge i Billund og regner med at skulle vaccinere på det lokale plejecenter en af de nærmeste dage.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Sport

Målfesten fortsatte: Danskerne flyver hjem fra Moldova med fire mål i bagagen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Annonce