Annonce
VB

Hverdagen er den samme - førstekeeper eller ej

Thomas Hagelskjær er den af VB's målmænd, som har spillet mest i løbet af sommerens fem testkampe. Arkivfoto: Morten Pape
Thomas Hagelskjær ligner førstevalget i VB’s mål, og han går ind til sin første sæson som førstemålmanden siden ungdomsårene i AGF

Vejle: Thomas Hagelskjær køber ikke helt præmissen om, at han er førstemålmand i Vejle Boldklub, men han erkender, at meget peger i den retning.

- Jeg har ikke selv fået noget at vide i forhold til vores første kampe, siger Thomas Hagelskjær og fortsætter:

- Jeg har stået en del i træningskampene, og så spillede jeg de sidste ni kampe i sidste sæson, så det kan da godt tyde på, det er mig, som står vores første kamp.

Sæsonpremieren spilles på lørdag, når VB ude møder Fremad Amager, og 24-årige Thomas Hagelskjær er vist omtrent den eneste, som bare antyder den mindst tvivl omkring valget af målmand til den kamp.

Thomas Hagelskjær glæder sig da også til kampen på en måde, han kalder anderledes, end det normalt har været til premierekampe, siden han for to år siden kom til VB.

Ikke siden ungdomsårene hos AGF er Thomas Hagelskjær gået ind til en sæson som potentielt førstevalg. I langt hovedparten af sine to første sæsoner i VB stod Hagelskjær i skyggen af Pavol Bajza, og Hagelskjær så de fleste kampe fra udskiftningsbænken, inden han mod slutningen af sidste sæson definitivt slog Bajza af holdet.

Jeg har stået en del i træningskampene, og så spillede jeg de sidste ni kampe i sidste sæson, så det kan da godt tyde på, det er mig, som står vores første kamp.

Thomas Hagelskjær, VB-målmand

Presset kommer fra Hagelskjær selv

Udsigten til minimum en halv sæson som førstevalg har ifølge Thomas Hagelskjær ikke haft den store betydning i forhold til det, som der de seneste uger er foregået på træningsbanen.

- Jeg har ikke gjort noget anderledes. Det handler om hele tiden at holde sig så skarp som overhovedet muligt, og det har det gjort hele tiden, siger Thomas Hagelskjær.

- Måske har vi haft lidt mere fokus på nogle enkelte kampdetaljer, men det er også det. Min hverdag er på ingen måde ændret, selvom jeg måske skal stå vores første kamp, fortsætter han.

Og heller ikke det pres, som følger med tjansen som førstekeeper, er noget, som bekymrer Thomas Hagelskjær:

- Det største pres kommer fra mig selv, og det pres føler jeg hverken er større eller mindre, end da jeg var tredjemålmand i AGF, andenmålmand i Vejle eller måske nu som førstemålmand.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce