Annonce
112

Chokolade, cykeldele, spiritus, tøj: Hviderussere standset med bilen fuld af varer

Mændene havde blandt andet 75 plader Marabou og 36 poser snacknødder i bilen. Foto: Allan Lundgren / Nf-Nf / Ritzau Scanpix
Den mobile politistation var på vej fra Give til Jelling, da en svensk bil vakte mistanke.

Give: En god politinæse kan takkes for, at en svensk-indregistreret bil blev standset klokken 12.50 torsdag i Give.

Betjentene havde netop været i byen med den mobile politistation og skulle til at køre til Jelling for at sætte stationen op her, da en svensk indregistreret kom forbi og vakte mistanke hos betjentene.

De standsede derfor bilen, hvor der sad to hviderussere.

- I bagagerummet og bag sæderne fandt man 75 chokoladeplader fra Marabou, 36 poser snacknødder, flere beklædningsgenstande, flere cykeldele, 16 flasker spiritus samt en del dagligvarer, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Varerne havde en samlet værdi på omkring 28.000 kroner.

Annonce

Adresse på asylcenter

Mændene kunne ikke gøre rede for, hvor tingene stammer fra, og de havde heller ikke nogen kvitteringer.

Derfor bliver mændene sigtet for tyveri fra ukendt gerningssted og skal fremstilles i grundlovsforhør fredag.

De to hviderussere er begge 26 år gamle, og den ene er registreret i Danmark med en adresse på et asylcenter i Birkerød.

Politiet er ved at undersøge, hvor den svenske bil stammer fra.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Villaer ryddet for designervarer

Annonce