Annonce
Vejle Kommune

Politikerne har brug for hjælp: Hvordan udvikler vi forskellige boliger og bedre byliv?

Det er langt fra første gang, Vejle Kommune inviterer borgerne til at drøfte fremtiden. Et kommuneplanmøde i Vingsted for seks år siden blev et regulært tilløbsstykke. Arkivfoto: Torben Glyum
Kommunen har store ambitioner når det gælder fremtiden - men efterlyser inspiration til, hvordan de kan opfyldes.

Vejle: Byrådet har store ambitioner på Vejle Kommunes vegne. Byerne i landets snart femtestørste kommune skal være levende med forskellige boformer og spændende byliv. Indbyggerne skal være sunde, miljøbevidste, og vi skal have arbejdespladser og spændende uddannelser.

Men hvordan får vi lige omsat de store ambitioner til andet end ord på papir? Det vil politikerne meget gerne have hjælp til at finde ud af. Derfor beder de nu om hjælp. På fem møder spredt ud over den godt 1000 kvadratkilometer store kommune får alle mulighed for at komme med gode ideer.

Annonce

Sådan er mødeplanen

De fem møder er spredt ud over kommunens fem hovedbyer og afvikles efter denne plan:

  • Jelling Seminarium, tirsdag 1. oktober 2019, kl. 19.30-22.30
  • Roberthus i Egtved, onsdag 6. november 2019, kl. 19.30-22.30
  • Bygningen i Vejle, onsdag 13. november 2019, kl. 19.30-22.30
  • Markant i Børkop, tirsdag 19. november 2019, kl. 19.30-22.30
  • Kulturhuset i Give, torsdag 28. november 2019, kl. 19.30-22.30

Masser af spørgsmål

Ideerne vil politikere og embedsmænd bruge til at skrue en ny fremtidsplan for kommunen sammen. Den skal være klar, inden denne byrådsperiode slutter med udgangen af 2021. Derfor skal arbejdet for alvor i gang nu.

På forhånd har kommunen linet en række spørgsmål op - blandt andet "hvordan vi sammen kan":

  • Udvikle nye boformer og bysamfund, der har fokus på fællesskaber?
  • Udvikle midtbystrategien for Vejle Midtby, så den fortsat er i særklasse i forhold til byliv, handel og arkitektur?
  • Skabe byer og områder, der inviterer til bevægelse i hverdagen til alle?
  • Udnytte klimaudfordringerne til at skabe vækst, byudvikling samt blå og grønne miljøer?

Har man ikke mulighed for at dukke op til cafémøderne, er løbet ikke kørt. Politikere og forvaltning kan nåes via mail eller med almindelig post i debatfasen, der er i gang og strækker sig et par måneder frem - helt præcist til 3. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce