Annonce
Debat

Hvordan kan Paludans had passe sammen med danske kerneværdier?

Ifølge Den Danske ordbog defineres racisme som ”diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.” På foruroligende vis repræsenterer denne definition en stor del af den politiske dagsorden hos Stram Kurs. Det, der er mere bekymrende, er, at 20.189 vælgere er enige i den dagsorden. Jeg har utrolig svært ved at sætte mig ind i, at så mange mennesker i et sekulært land som Danmark kan være enige i, at hele befolkningsgrupper ikke er værdige nok til at bo i Danmark. Hvordan adskiller det sig egentlig fra nazisterne der ikke synes jøderne, muslimer eller homoseksuelle havde samme rettigheder som alle andre?

Selv er jeg 24 år med muslimsk baggrund, er vokset op på Mors, og har altid følt mig meget dansk. Jeg er halvvejs på medicinstudiet ,og mine yndlingsbegivenheder i løbet af året, udover min fødselsdag selvfølgelig, er eid og jul. Efter at have boet i Danmark siden børnehavealderen, er det første gang, jeg oprigtigt føler mig udenfor og fremmedgjort. I medierne er ”muslim” nærmest blevet et synonym for had, splid, oprør, tørklædedebatten, ghettoer og kriminalitet. Desværre bliver der, især blandt højreorienterede politikere, ofte sat en kausal sammenhæng mellem terror og ødelæggelse også indvandring og islam. Det er paradoksalt, at der i et samfund som vores ses bort fra individplanet. At mange politikere sætter en stor gruppe af mennesker i bås på baggrund af deres religion eller hudfarve.

Ifølge Brian Arly Jacobsen, religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, er antallet af muslimer i Danmark estimeret til at være 320.000 1. januar 2019. Størstedelen er flygtninge. Det, man måske glemmer, er at disse 5,5 pct. af befolkningen først og fremmest er enkeltindivider og ikke bare en gruppe fremmede. Det er mennesker, der er flygtet fra elendighed og krig. Mennesker, der har et ønske om en fredfyldt og anstændig hverdag. Mennesker, der har præcis samme ønsker for deres fremtid og deres børn som Hr. Og Fru Danmark har for deres. Men hvorfor er de ønsker mindre vigtige hvis de gælder for Ahmad og Aminah frem for Anders og Anne?

Der er begået vold og kriminalitet i kristendommens navn. F.eks. angreb af abortklinikker i USA, eller i kapløbet om Afrikas rigdomme frem til 1. verdenskrig. Men jeg tror bestemt ikke, at kristendommen er en voldsreligion, blot fordi et fåtal har brugt religionen som en undskyldning for deres makabre handlinger. Ligeledes gælder det for islam. Begge religioner er baseret på et fundament af tilgivelse og kærlighed. At en lille del vælger at tolke deres tro eller bruge troen som undskyldning for deres inhumane handlinger gør dem ikke sande. At bede muslimer om at tage afstand fra disse handlinger er det samme som at mistænke dem til det modsatte er bevist.

Selvfølgelig er der, og har været udfordringer på integrationsområdet. Man skal ikke have berøringsangst over for det faktum, og vi bliver nødt til at adressere, at der er et problem. Men hvornår blev koranafbrændinger svaret på udfordringerne på integrationsområdet? Faktisk føler jeg ikke bare mig selv fremmedgjort, men omvendt også, at den demokratiske dagsorden er blevet gjort fremmed for mig. Hvordan er vi kommet til et sted, hvor man vil gradbøje og indrette demokratiets kerneværdier efter hvordan et fåtal vidtgående fjolser opfører sig? Er Stram Kurs’ politik virkelig det, der skal erstatte danske kerneværdier? Jeg er bare uforstående over for, at udgifter i forbindelse med Paludan-demonstrationerne alene i april løb op på over 1,5 millioner kroner om dagen. Midler, der kunne have købt sygeplejerskerne mere tid, og ældreplejen mere kvalitet. Midler, der kunne have næret vores velfærdssamfund, frem for at skabe had og fortvivlelse.

I bund og grund er det følelsen af empati, der skiller mennesker fra mange dyr. Så måske skal vi bruge det mere i mødet med Paludan eller stærke holdninger som hans, fordi det i virkeligheden er det, der gør os mere menneskelige. Søren Kierkegaard skrev, at ”vores liv udtrykker altid resultatet af vores dominerende tanker”. Hvor ville jeg ønske, at flere mennesker kunne være med til at dyrke hinandens forskelligheder og lære af dem - i stedet for at frygte det og bekæmpe dem. Vi kan jo kun blive klogere af ting, vi ikke allerede ved. Det gælder også Paludan. Måske trænger han bare til et kæmpe kram og en, der fortæller ham, at alt nok skal gå.

Zaayneb Sediqi
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny S-formand udfordrede Mette Frederiksen

Annonce