Annonce
Erhverv

'Hvordan skaffer vi penge?': 125 Campus-elever fik forsmag på livet som iværksætter

Katrine Stehr øverst, Laura Maria Larsen og Sille Emilia Hansen nederst til højre lærte noget om iværksætteri. Deres idé er, at butikkerne skal lægge deres datovarer ud på en hjemmeside, hvor kunderne kan vælge mellem varerne. Screendump ved Sille Emilia Hansen
Hvordan skaffer vi nogle penge? - lyder et af de spørgsmål, de fleste iværksættere løber ind ind. 125 elever fra Campus Vejle blev i sidste uge udfordret i kunsten at "pitche", da de skulle sælge deres ideer til et kritisk dommerpanel.
Annonce

Vejle: Måske var det et glimt af fremtiden, cirka 125 elever på 27 hold fra Campus Vejle fik torsdag.

Her skulle de fremlægge - pitche, som det hedder i den verden - en forretningsidé, som de havde udviklet. Desuden skulle de interviewes af nogle dommere fra blandt andet erhvervslivet.

Det kunne lyde lidt som starten på en tv-serie, men er også et glimt af en virkelighed, som iværksættere færdes i: De får en idé, og så skal de ud at finde nogle penge for at kunne realisere drømmene.

Nu har eleverne på EUD og EUX Business-uddannelserne på Campus Vejle fået både indblik og øvelse i, hvad der skal til, og hvordan det kan gøres.

De lyttede til folk, der arbejder med innovation, iværksætteri og bæredygtighed, og bagefter deltog de i Trekantområdets Mesterskab i Company Programme, der arrangeres af Fonden for Entreprenørskab. Det er en fond, der er sat i verden for at understøtte iværksætteri og innovation, også på uddannelser.

Et af holdene var "Jumble". Det består af Sille Emilia Hansen, Katrine Stehr og Laura Maria Larsen. Deres idé er at skabe en hjemmeside, der begrænser madspild. Butikkerne skal lægge deres "snart for gamle"-varer ud til en god pris, og så kan kunderne klikke på dét, de vil have.

Der er søgefunktioner, så man kan finde en butik tættest på én, hvis varen fås flere steder. At gøre transporten kortere er også bæredygtigt.

- Problemet med "Too Good To Go" er, at dér får man en færdig pakke, og så smider man alligevel op til halvdelen ud, fordi man ikke kan lide det eller ikke kan nå at bruge det, oplever jeg. Vores idé er også, at man selv vælger, hvad man vil købe, siger Laura og Sille.

Jumblegruppen foreslog en ny hjemmeside, hvor kunderne frit kan vælge mellem datovarerne modsat "Too Good To Go", hvor man modtager et færdigpakket udvalg. Screendump ved Sille Emilia Hansen

Gruppen har produceret en hjemmeside, to powerpointfremlæggelser og en brochure om ideen, der skal have udspring i et af FN's 17 verdensmål. Dommerne spurgte blandt andet gruppen ud om noget så fornuftigt som, hvordan den vil tjene penge på ideen. Og nok også skaffe kapital til at komme i gang. For gruppen ved godt, at det er en dyr idé, den er mødt frem med.


Problemet med "Too Good To Go" er, at dér får man en færdig pakke. Vores idé er også, at man selv vælger, hvad man vil købe.

Sille Emilia Hansen og Laura Maria Larsen, elever på Campus Vejle


Deres underviser har været Hanne Bruun Dam, som fortæller, at hendes rolle mest er at give sparring.

- Fremlæggelsen skal være meget præcis, et sammenkog af ideen, for de har hun tre minutter, siger hun.

Derfor har gruppens medlemmer også øvet sig på at "pitche".

Annonce

De andre havde fordelene

"Jumble"-gruppen opnåede ikke en podieplads.

- Vi er ret godt tilfredse! Vores førsteårs elever, der har arbejdet med dette i en kort periode, var oppe imod ældre studerende, der har arbejdet på deres projekt op imod et år. Det vidste vi på forhånd, siger Pernille Møller Nielsen, der er underviser på Campus Vejle.

Vinderideen kom fra EUC Lillebælt og handlede om en væghængt tube-presser, der kan hjælpe gigtplagede med at tømme tuber med for eksempel tandpasta eller creme helt. Ud over at gå videre til regionsmesterskabet får ideens bagpersoner også ekspertsparring i iværksætteri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce