Annonce
Trekantområdet

Hygge og hjemmelavet mad hitter: Populær gågadecafé flytter i nye og større lokaler

Christina Sandberg håber at kunne åbne i den tidligere dametøjsforretning på hjørnet af Algade og Riisings Gyde allerede 1. november. Foto: Søren Gottwald
- Vi mangler plads til både personale og produktionen af vores hjemmelavede brød og kager, forklarer Christina Sandberg, der nu får 50 kvadratmeter ekstra og terrasse mod bæltet.
Annonce

Middelfart: Christina Sandberg ramte plet, da hun for knap tre år siden åbnede døren til sin nye cafe Stina's med hjemmelavede retter og en autentisk hygge, der emmer langt ud i gågade. Unge og ældre har taget caféen til sig i et omfang, der betyder, at den allerede er vokset ud af de 100 kvadratmeter i Algade 59 og nu flytter ind i den tidligere tøjbutik Tess i Algade 65.

Christina Sandberg fik de første måneder hjælp af fem unge piger, i dag har hun 15 ansatte. Hun har derfor behov for bedre personalefaciliteter, og ikke mindst mangler hun plads til produktionen af de hjemmelavede brød og kager.

I begyndelsen bagte hun brød og lavede cheesecakes og andre ting i det åbne køkken, mens der var gæster. Det er der ikke plads til længere, hvor man har nok at gøre med at anrette tallerkener og servere. I øjeblikket er man derfor tvunget til at forberede maden tidligt om morgenen og efter lukketid.

- Det er ikke er rationelt, forklarer Christina Sandberg,  der med 150 kvadratmeter i de nye lokaler får et betydeligt større køkken, men stadig i åben forbindelse med caféen.

- Det er en del af vores koncept, at gæsterne kan dufte det friskbagte brød og se, hvordan vi laver maden, forklarer Christina Sandberg, hvis café sidste år blev kåret til Byens Bedste Café og igen i år er nomineret.

- Det er vi meget rørte over, for det fortæller, at vi lykkes med vores koncept, som handler om gode, simple råvarer og hygge, hvor personalets service er et afgørende element, siger Christina Sandberg.

Trods den ekstra plads, bliver huslejen stort set den samme på den nye adresse. Til gengæld ofrer Christina Sandberg omkring en halv million kroner på indretningen.

- Den største udfordring bliver at bringe hyggen og den rolige atmosfære med. Derfor øger vi heller ikke antallet af de nuværende cirka 40 siddepladser, fortæller Christina Sandberg, der også på det nye sted holder fast i de nuværende åbningstider fra 9.30 til 17.30 på hverdage og 9.30 til 16.00 i weekenden.

Den langt større facade giver mulighed for at øge antallet af siddende gæster udenfor i gågaden fra nu 20 til 60. Dertil kommer 20 på terrassen på den anden side af bygningen, hvor gæsterne kan nye udsigten til Lillebælt mellem den hvide lejligheder på Havnefronten.

- Vi overvejede det nye lokale allerede for et år siden men blev så bremset af coronaen. Nu tager vi springet, og jeg glæder mig helt vildt til de nye fantastiske rammer, fortæller Christina Sandberg.

Stinas Aps

Antallet af kunder er vokset dag for dag, siden Christina Sandberg åbnede Stina's i december 2017. På de bedste dage kommer der nu over 300 gæster i caféen. Så markant har væksten været i 2020, at det tabte under den værste coronakrise i foråret er indhentet i løbet af sommeren, der ligger 20 procent foran sommeren  2019, oplyser Christina Sandberg.

Selskabets regnskaber viser dog også, at det koster penge at løbe en café i gang, selv om kunderne strømmer til.

Bruttofortjeneste i kroner: 938.568 (2019), 548.984 (2018)

Personaleomkostninger: 800.320 (2019) 697.883 (2018)

Resultat før skat: -121.337 (2019),  -392.088 (2018)

Christina Sandberg, der åbnede sin café Stina's i Middelfarts gågade for knap tre år siden, satte rekord i juli med 20 procent flere gæster end samme måned sidste år. På den nye adresse får hun fire gange så megen plads til udendørs gæster. Foto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jung giver koncert i Vejle Musikteater

Billund

Det er en ommer!

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce