Annonce
Vejle

Hyldesten til Vejles betjente er aflyst: Politiet har forbud mod at få gratis pizza

Indehaver Fatih Kaya vil blandt andre hylde politiet i Vejle for betjentenes indsats i coronakrisen med gratis pizza. Men det kan han ikke. Foto: Kaan’s Pizza & Grill
Ejeren af Kaan’s Pizza & Grill, Fatih Kaya, tilbød torsdag gratis pizza til blandt andre politibetjente i Vejle under coronatruslen. Men det kan politiet ikke tage imod ifølge myndighedens gavepolitik.

Vejle: De gratis pizzaer, som skulle være en hyldest til Vejles politibetjente fra Kaan’s Pizza & Grill i Nørremarkscentret, kan alligevel ikke lande i betjentenes maver efter en tur i pizzaovnen.

Vejle Amts Folkeblad skrev i går i sin netudgave, www.vafo.dk, at Fatih Kaya, der er indehaver af pizzeriaet, ville give forære pizza til både politiet og sundhedspersonale i Vejle.

Han synes, de står i fronten mod corona og virkelig arbejder meget i disse dage. Derfor skal de have gratis mad efter en lang arbejdsdag.

Men det er ikke en mulighed på grund af politiets gavepolitik.

- Vi må som offentlig myndighed ikke få gaver. Det er ifølge politiets gavepolitik ulovligt, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Annonce

Vi må som offentlig myndighed ikke få gaver. Det er ifølge politiets gavepolitik ulovligt.

Mikkel Ross, vicepolitiinspektør

Tilbuddet med gratis pizza til folk i fronten mod coronaen løber ifølge Fatih Kaya helt frem til 30. marts.

Men når tilbuddet ikke kan være til gavn for politiet, fjerner Fatih Kaya tilbuddet til politiet.

- Ingen politibetjente har hentet pizzaer hos os, men det giver jo også god mening, hvis de har sådan en gavepolitik. Men til sygeplejersker og læger har vi allerede leveret over 100 pizzaer væk gratis, siger Fatih Kaya.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce