Annonce
Læserbrev

I replik fra K til S om affaldsplan: Det er for os for ambitiøst et mål

Lad os begynde med at høste de laveste frugter først og så udbygge ordningen efter brugernes ønsker/pris.

Læserbrev: Konservative i Hedensted Kommune har en række af ønsker og anbefalinger til kommunens nye kommende affaldsplan.

Vores nuværende ordning er billig for kommunen og borgerne. Den har stået til ændring ad flere omgange. Hver gang er det gået galt med økonomien.

Det må ganske enkelt ikke blive 1000 kr. dyrere pr. husstand/bruger i kommunen.

Det har været dilemmaet, når for eksempel Steen Christensen i avisen opskriver sine og Socialdemokratiets ønsker om opdeling i fem kildeopdelte fraktioner pr. hustand/bruger.

Det er for os for ambitiøst et mål.

Lad os begynde med at høste de laveste frugter først og så udbygge ordningen efter brugernes ønsker/pris.

Et andet kardinalpunkt for vi Konservative er kommunens egne institutioner og forvaltninger. Et er mål om 50 pct. genanvendelse af alt vores affald i 2022.

Vi skal have alle mand med til løse opgaven, og det skal ikke være mere surt for nogle end andre.

En ny genbrugsplads i Tørring hilser vi velkommen samt ekstra socialøkonomiske virksomheder, der kan give nyt liv til affald.

Derudover flere affaldsøer og mulighed for flere fraktioner på genbrugspladserne.

Høringstiden skal supportes af møder i alle større byer, så borgerne ikke føler, de ikke bliver lyttet til, samt eventuelle bemærkninger, der kan gøre det hele lidt bedre for hedenstedernes kommende affaldsplan.

Søren Vanting. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce