Annonce
Læserbrev

I replik til regional udvalgsformand om ridefysioterapi: Det giver ingen mening ikke at følge jeres egen plan

Bo Libergren, det her handler om handicappede børn og voksne, hvoraf mange ikke tåler 30-40 km i transport hver vej + ca. 45 minutters ridning.

Læserbrev: Kære Bo Libergren. Jeg har med interesse læst dit svar på mit læserbrev ("Der er ingen mulighed for vederlagsfri ridefysioterapi i nærområdet", red.)

Indtil 1. marts 2019 var der mulighed for os handicappede at modtage ridefysioterapi i Vejle kommune, øst for motorvejen.

Den tidligere fysioterapeut valgte at flytte ydernummeret fra Børkop-området til Klintholm i Jelling.

Dette ydernummer blev flyttet uden godkendelse af Vejle og Fredericia kommuner, som ydernummeret dækkede.

Derfor valgte Region Syddanmark at fratage fysioterapeuten 20 timer af ydernummeret og genoprette et ydernummer i Vejle Kommune, øst for motorvejen.

Dette var jo netop for at fordele kapaciteten i Region Syddanmark, så flest mulige patienter har kortest mulig transport til behandling.

Nu har l så valgt at flytte ydernummeret til Middelfart Kommune, hvor der i forvejen er mulighed for vederlagsfri ridefysioterapi på Koesmosegård.

Det giver ingen mening ikke at følge jeres egen plan om at få fordelt behandlingsmulighederne i Region Syddanmark.

Du skriver, vi skal give de andre velkvalificerede ridefysioterapeuter en chance.

Bo Libergren, det her handler om handicappede børn og voksne, hvoraf mange ikke tåler 30-40 km i transport hver vej + ca. 45 minutters ridning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce