Annonce
Give

I/S Refstrup Plantage er den rene fritidsfornøjelse

Et af de få steder i Refstrup Plantage, der ikke sprudler af liv, er den 7000 kvadratmeter store sø. Den er for sur, konstaterer Jens Steffensen, Jørgen Østergaard og Hans Arne Jensen. Foto: Børge Larsen
I 70 år har omkring 20 interessenter haft plantagen som hobby med jagt og skovdyrkning som bærende fælles interesser. Skoven er vokset og det samme er kammeratskabet.

Refstrup: Det holdt hårdt, men det lykkedes i 1949 for 26 fremsynede lokale mænd at sikre sig en lille bid af Store Refstrup, da herregården gik fallit.

50 tønder land skov og mose blev købt og et interessentskab blev dannet. En af grundene til, at det holdt hårdt, var at også staten var interesseret i et få fingrene i skoven. Staten havde i forvejen Refstrup Skov på den anden side af jernbanen og tættere på Gadbjerg.

Den lokale skovrider gjorde derfor hvad han kunne, for at stikke en kæp i hjulet på de 26 lokales planer. Men med stædighed og ikke mindst dygtigt arbejde af en advokat lykkedes det at komme igennem med handelen. Dog blev det en forudsætning, at hele området fik status som fredskov. Også de arealer, der ikke oprindeligt var skov.

- En del af arealet var dyrket landbrugsarealer, men boniteten var ikke for god. Det kunne bedst bruges til afgræsning, og noget af det blev forpagtet ud. Det gjorde ikke så meget, for det har aldrig været meningen med købet, at der skulle laves en forretning ud af det, siger Jørgen Østergaard.

Annonce
Da de 26 lokale købte plantagen, havde de stor gavn af en dygtig advokat fra Vejle. Han arbejdede med sagen i flere år. Da sagen endelig var faldet på plads spurgte de forsigtigt, hvad han skulle have for arbejdet. Åh, i kan jo invitere mig med på jagt et par gange.

Jørgen Østergaard

Naturoplevelser

Han er medlem af bestyrelsen i interessentskabet og som de fleste andre nuværende medlemmer anden eller tredjegenerations efterkommere af de oprindelige ejere.

Da det økonomiske udbytte af investeringen aldrig har været målet, kan ejerkredsen også tillade sig at holde om ikke kortene, så andelene tæt til sig.

- De kan ikke sælges i fri handel. Hvis en fra ejerkredsen ønsker at træde ud, kan vedkommende godt finde en interesseret køber. Men vedkommende skal godkendes af bestyrelsen, siger Jens Steffensen, der er formand i I/S Refstrup.

Plantage.

Ved godkendelse lægger bestyrelsen vægt på både alder og vilje til at leve op til de forpligtelser, der også følger med et ejerskab.

- Vi har gerne fire arbejdslørdage, når jagtsæsonen slutter, så i det tidlige forår arbejder vi med oprydning i skoven. Vi plejer og vedligeholder den, så den er i god stand, siger Jørgen Østergaard.

Der bliver solgt lidt træ fra plantagen, men helst ikke mere, end det kan dække de faste omkostninger ved skoven. Det er blandt andet ejendomsskatter og forsikringer.

Uønsket besøg

Men derudover er der en del arbejde med at vedligeholde arealet, der er blevet næsten fordoblet siden starten i 1949. De oprindelige 50 tønder land er blevet til 50 hektar.

For øjeblikket har plantagen besøg af typografer. De er ikke inviteret og man så helst, de holdt sig væk. Der er ikke tale om de gamle håndsættere fra avisverdenen, men om en bille, hvis larver ødelægger barken på rødgran og lader stammerne stå nøgne og sårbare.

Vi ser mange af dem, da vi går en tur fra jagthytten til landets mest sure sø. Hans Arne Jensen og Eigil S. Jensen, der sidder i bestyrelsen sammen med Jens Steffensen og Jørgen Østergaard diskuterer, hvad der skal gøres. De er enige om, at træerne skal fældes nu, mens der stadig er værdi i dem. Og ikke andet kan de sælges som emballagetræ og bruges til paller.

Men det giver et nyt problem. Det kan give for store indtægter og det kan udløse skat hos ejerne. Skat er ikke mere velset end typograferne.

Da der blev sat ørreder ud i søøen, blev dette skilt også sat op. Fiskene er for længst døde - skiltet hænger der endnu. Foto: Børge Larsen

Solid kasse

Selvom ejerne gør, hvad de kan for at holde indtægterne nede, er der alligevel en solid kassebeholdning i selskabet.

Den er der blandt andet, fordi ejerne gerne vil være i stand til selv at kunne købe en andel, hvis en af de nuværende ejere ønsker at træde ud. En andel repræsenterer i dag en værdi på godt 200.000 kroner. Noget mere end de 1400 kroner, der var de oprindelige ejeres indskud i foreningen.

- Men vi har jo også købt mere jord til. Det klarede vi ved at låne penge i blandt andet i Gadbjerg Sogns Gensidige Hjælpeforening. Alle medejere i plantagen forpligtede sig så til månedlige afdrag og i løbet af få år var gælden ude af verden, siger Jørgen Østergaard.

Der er købt jord til i tre omgange. Derudover har I/S Refstrup Plantage sikret sig jagtrettighederne på mange af de arealer, der grænser op til deres egne besiddelser. Det er ikke fordi, de mangler jagtmarker. Men det er med til at flytte eventuelle hegnsskytter væk fra plantagen.

En hegnsskytte er en jæger, der sidder tæt på naboens jord, når denne går på jagt, for at kunne skyde de dyr, der løber forbi. Anseelsesmæssigt er hegnsskytter på højde med typografer og skat.

Fire ud af den fem mand store bestyrelse ved jagthytten i plantagen. Jørgen Østergaard, Jens Steffensen, Hans Arne Jensen og Eigil S. Jensen. Finn Rasmussen kunne ike være med. Foto: Børge Larsen

Brug den blot

Men ellers er de fleste velkomne i plantagen. Så længe man opfører sig ordentlig, kan man komme og gå her. Det benytter blandt andet Gadbjerg Borgerforening sig af, når de afvikler den årlige fugleskydningskonkurrence.

Det sker på lørdag 15. juni, hvor byens nye fuglekonge skal kåres. Den begivenhed har det med at udvikle sig sig til en snigstart på den kommende byfest, ikke mindst fordi der efter skydningen serveres helstegt pattegris og fadøl, begge dele i rigelige mængder.

Den fugl, der skydes på lørdag, ses kun den ene gang om året. Men ellers er der et rigt dyre- og planteliv. Rå-, då- og krondyr færdes hjemmevant. Det samme gør grævlingerne og rævene.

Fiskene, derimod, trives ikke. Der har været gjort forsøg med at sætte ørreder ud i den sø, hvor der blev gravet brunkul i 1940'erne. De holdt ikke mange dage. Heller ikke aborrer eller gedder har fundet sig til rette i en af de sureste søer i landet. Dens pHværdi er omkring 3.

- Men det betyder ikke så meget. Det, der tæller for os, er fællesskabet og jagt og natur, lyder det fra Eigil S. Jensen.

Typografer er ved at gøre indhug i plantagen rødgraner. To af stammerne er næsten afbarkede. Andre bære tydelige spor af typograferne: Harpiks vælter ud af de små huller, billerne borer i barken for at lægge deres æg. Foto: Børge Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce