Annonce
Ikast-Brande

Ib Lauritsen atter borgmesterkandidat

Ikast-Brande Kommunes nuværende borgmester Ib Lauritsen (V) er nu igen opstillet som Venstres borgmesterkandidat i Ikast-Brande Kommune. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Venstres kommuneforening har udpeget Ib Lauritsen som partiets borgmesterkandidat.
Annonce

Ikast/Brande: Borgmester Ib Lauritsen fra Venstre er nu klar til at stille op en ny runde i borgmesterjobbet. På en generalforsamling onsdag aften i Venstres kommuneforening i Ikast-Brande blev Ib Lauritsen uden modkandidater valgt som partiet borgmesterkandidat i Ikast-Brande Kommune.

Der var 35 deltagere til generalforsamlingen, der fandt sted hos ABC Pavilloner A/S i Engesvang.

Med udpegningen af Ib Lauritsen som Venstres borgmesterkandidat er valgkampen så småt skudt i gang, da der kun er godt et år til, at krydserne skal sættes. Der er nemlig kommunalvalg 16. november 2021.

Den 56-årige Ib Lauritsen, der er landmand, har været borgmester siden kommunalvalget i 2017 og siddet i byrådet siden 2006.

- Ib har gjort det godt, og perioden har budt på nytænkning, siger Thomas Kristensen, der er formand for Venstre kommuneforening.

Annonce

Kissmeyer stiller op til folketinget

De lokale Venstre-medlemmer har også gjort klar op til et kommende folketingsvalg, selv om der ikke er sat dato på det endnu. I hvert fald blev tidligere borgmester Carsten Kissmeyer valgt som den lokale folketingskandidat - også uden modkandidat.

Carsten Kissmeyer, der ikke længere stiller op som spidskandidat til Region Midtjylland, har bred opbakning i Kast-Brande Kommune, understreger Thomas Kristensen.

Carsten Kissmeyer, tidligere borgmester i Ikast-Brande Kommune, stiller igen op til folketinget for Venstre. Han fik 7245 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2019. Arkivfoto: Peter Hald

- Carsten Kissmeyer kom allerede i 2018 ind som afløser for Esben Lunde Larsen, og han blev valgt ind i folketinget i 2019 med et udmærket stemmetal med over 7000 personlige stemmer, og i vores lokale kreds er vi godt tilfredse, siger Thomas Kristensen videre.

Generalforsamlingen bød også på genvalg af Anne Marie Pedersen som kredsformand for Venstre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jung giver koncert i Vejle Musikteater

Billund

Det er en ommer!

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce