Annonce
Give

Idrætsforeninger genoptager alle aktiviteter og fortsætter med sprit, rengøring og afstand

De yngste medlemmer af Give GIF kan igen komme til blandt andet gymnastik. Arkivfoto: Jim Hoff
Børn og unge, der går til eksempelvis andet svømning eller fodbold, kan igen komme til træning i Give GIF og Give Fremad.
Annonce

Give: Fra i dag - fredag - er der igen fuld gang i samtlige hold, der er en del af Give GIF og Give Fremad.

Flere træninger for børn- og unge op til 9. klasse, der er tilknyttet svømning, gymnastik samt Kom&Træn, har ellers været aflyst siden sidste uge af Give GIF og Give Fremad. Det skete som følge af, at flere afdelinger på Firkløverskolen havde hjemsendt et stort antal elever og medarbejdere, efter mindst to personer var konstateret smittet med coronavirus.

Men nu har bestyrelserne bag foreningerne altså vurderet, at de yngste medlemmer igen kan genoptage deres idræt.

- Vi mener, at der er så meget ro på i Give, at vi godt kan begynde igen. Vi fortsætter den gode stil med de foranstaltninger, vi allerede er gode til med at spritte af, gøre rent og holde afstand, fortæller Give GIF's interne formand, Kenneth Pedersen.

Beslutningen er truffet efter tæt dialog med de tre aktiviteter samt Firkløverskolen.

Annonce

Flere forening - samme tanker

På Facebook har der den forgangne uge været en del diskussion om, hvorvidt de forskellige foreninger i Give overreagerede, når de valgte at aflyse dele af deres hold. Ifølge Kenneth Pedersen mener han og den øvrige bestyrelse i Give GIF, at det var den rigtige beslutning.

- Vi følte ikke, at vi som forening skulle mudre den strategi, som skolen havde lagt med at sende klasser hjem og isolere enkelte grupper, ved at fortsætte ufortrødent.

- Allerede uden at have snakket med dem, kunne vi se, at spejderne, badminton, bokseklubben og håndboldklubben gjorde det samme som os, så vi er alle gået med de samme tanker. Så følte vi endnu mere, det var det rigtige, vi gjorde, fortæller Kenneth Pedersen.

Den interne formand og den øvrige bestyrelse i Give GIF har endnu ikke besluttet, hvorvidt en lignende beslutning i fremtiden skal koordineres på tværs af foreninger.

Også Give Fremad har torsdag besluttet, at alle fodboldhold igen kan komme til træning, oplyser foreningen.

- Alle over 12 år skal bruge mundbind, når de går til og fra hal gulvet, samt benytte de opsatte sprit dispensere, oplyser Give Fremad og henstiller samtidig til, at forældre i videst mulig omfang ikke bliver og overværer deres børns træning.


Vi mener, at der er så meget ro på i Give, at vi godt kan begynde igen.

Kenneth Pedersen, intern formand Give GIF
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce