Annonce
Give

Idrætsforeninger laver tættere samarbejde som skal komme unge fodboldspillere til gode

Martin Sølund (GLIF) fortsætter som træner for drengene, mens det på Billundsiden er den bundrutinerede klubmand Henrik Voss Andersen, der ligeledes fortsætter som træner for holdet. I midten BIF-formand Lars Thomsen. Privatfoto
Corona-tiden har ikke været godt for ret mange ting i Danmark. Men alligevel er der blevet arbejdet i kulisserne i fodboldklubberne Grønbjerg/Langelund IF og Billund IF, og det er der kommet noget rigtigt positivt ud af.

GRØNBJERG:  De to FCM samarbejdsklubber Billund IF og Grønbjerg/Langelund IF har fundet fælles fodslag omkring et holdsamarbejde.

I første omgang slås holdene i U10 regi sammen med en træner fra hver klub. Begge klubber kan dog sagtens på længere sigt se dette samarbejde udvidet med flere hold.

Lars Thomsen, der er formand i Billund IF, og Martin Sølund, bestyrelsesmedlem i GLIF, fandt hurtigt fælles fodslag, og kemien mellem de to klubber voksede.

Annonce

- Der har hele vejen igennem været en konstruktiv dialog med Lars fra Billund, og en af de ting som vi herude i vores klub har vægtet meget højt, er at vi ikke bare er en klub der afleverer spillere til andre klubber, for så til sidst ikke selv at have spillere tilbage i vores egne rækker. Lars har været super imødekommende, og det at vi stadig træner/spiller kamp hver anden gang i Grønbjerg har betydet meget for os. Vi har en masse fede faciliteter som børn, såvel som voksne fra den anden kommune sagtens kan gøre brug af, og vi elsker, når der kommer liv i vort lille lokalsamfund, siger Martin Sølund.

Han retter i den forbindelse en stor tak trænere og bestyrelse, samt ikke mindst forældre i Billund IF for at tage imod GLIF'erne med åbne arme.

- Vi glæder os til at give den gas på plænen efter et vanskeligt år, og der er naturligvis er plads til alle, der vil ud at trille bold med os.

God kemi og konstruktivt samarbejde

Lars Thomsen roser også hele forløbet mellem de to samarbejdspartnere.

- Det var en rigtig god opringning, som jeg fik i efteråret fra Martin fra Grønbjerg-Langelund IF. Vi havde nogle udfordringer, da vi ikke var for mange spillere i U10 årgangen, og det samme havde de. Vores trænere Frederik og Henrik var med på ideen med det samme, og det samme var vores spillere og deres forældre, oplyser Billund-formanden og tilføjer:

- Vi havde nogle rigtig gode møder, hvor vi fik talt om værdier og samarbejde. Vi fik hjælp og gode råd fra DBUs konsulenter fra region 3 og 4. Kemien har fra starten været rigtig god og vi har lavet et hold samarbejde fra starten af 2021 med to fem-mandshold og to otte-mandshold i U11. Vi har hver især nogle gode forhold, som vil komme spillerne til gode.


Vi havde nogle udfordringer, da vi ikke var for mange spillere i U10 årgangen, og det samme havde de.

Lars Thomsen, formand Billund IF


Annonce

Nyt holdnavn: GLB

Lars Thomsen vil også rette en tak til klubbens spillere, forældre og de to trænere for opbakningen. Han sender især en stor tak til Bo, Jacob og Martin for et godt samarbejde og Grønbjerg-Langelunds spillere og deres forældre. Lars Thomsen pointerer, at han vil følge holdet med stor spænding.

Tovholdere for samarbejdsprojektet er på Grønbjerg-Langelund-siden Martin Sølund, der samtidig fortsætter som træner for drengene, mens det på Billundsiden er den bundrutinerede klubmand Henrik Voss Andersen, der ligeledes fortsætter som træner for drengene plus en enkelt pige.

Thomsen og Sølund kan ydermere oplyse, at holdet fremover kommer til at hedde Grønbjerg-Langelund-Billund IF med forkortelsen GLB.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Give

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce