Annonce
Egtved

Idyllisk købmandsgård har succes: Nu skal caféhus udvides

Mandag begyndte udgravningen til den 45 kvadratmeter nye fløj, der bygges på det eksisterende caféhus. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Bindeballe Købmandsgård har netop sat gang i arbejdet med en 45 kvadratmeter stort tilbygning til caféhuset. Det giver blandt andet nye muligheder for udlejning af lokaler.
Annonce

Bindeballe: Der er enormt idyllisk ved Bindeballe Købmandsgård. Ikke bare inde, men så sandelig også ude, hvor høje, smukke træer og den grønne natur skaber en fredelig, grøn oase.

I disse dage er der dog knap så roligt, som der plejer. Mandag begyndte en stor gravemaskine nemlig at grave ud til en 45 kvadratmeter stor tilbygning af caféhuset bag ved købmandsgården.

- Det nuværende caféhus blev færdig for cirka fire år siden. Dengang havde vi slet ikke forventet, at vi allerede nu skulle til at udvide, men caféhuset har vist sig at være en stor succes, fortæller Svend Rasmussen fra købmandsgårdens bestyrelse.

Annonce

Et ønske længe

Det har længe været bestyrer Margit Sands store ønske med sådan en udvidelse. Uden for caféens åbningstider kan man nemlig leje lokalerne, og det er der stor efterspørgsel på. Derfor har bestyrelsen det sidste halve års tid arbejdet på udvidelsesplanerne.

- Her under coronakrisen havde jeg dog lige fat i Margit Sand for at høre, om hun stadig mente, det var nu, vi skulle investere i sådan en udvidelse, men hun var helt sikker på, at det var det rigtige at gøre, siger Svend Rasmussen og tilføjer:

- Margit gør det så fantastisk med at drive stedet her. Så når hun siger, det vil give mening at investere i sådan en udvidelse, er jeg sikker på, hun har ret.

Annonce

Klar 1. september

De nye 45 kvadratmeter bygges til som en fløj på det eksisterende hus. Imellem de to enheder bliver der en stor dør, der kan åbnes, så det virker som en helhed.

- Men når døren er lukket, kan man have to selvstændige selskaber samtidig. Det giver mulighed for at tage flere selskaber ind, forklarer Svend Rasmussen.

I dagtimerne nyder mange gæster en kop kaffe og et stykke kage i købmandsgårdens caféhus. Udenfor åbningstiderne bliver lokalet lejet ud til eksempelvis fødselsdagsarrangementer - faktisk i så stort omfang, at caféhuset nu skal udvides. Arkivfoto: Mette Mørk

Den nye fløj, der kommer til at koste mellem 400.000 og 500.000 kroner at opføre, forventes at være klar til brug 1. september.

- Det er et stort ønske fra Margit, da der er stor efterspørgsel på lokaler i efteråret. Mange af de selskaber, der var planlagt her i foråret, er blevet udskudt på grund af coronakrisen. Det betyder, at der er pres på her i efteråret, så der er det rigtig godt, at der bliver den ekstra kapacitet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce