Annonce
Ikast-Brande

Igen skovvandring ved skovmuseet

Så er der snart igen skovvandring ved Vester Palsgaard Skovmuseum. Det sker søndag 20. september. Arkivfoto: Museum Midtjylland.
Annonce

Hampen: Søndag 20. september fra klokken 11 til 14 arrangerer Vester Palsgaard Skovmuseum på Palsgårdvej 9 ved Hampen en skovvandring i området omkring museet.

Turen er på cirka fem kilometer, og undervejs gøres stop ved flere kulturhistoriske steder, hvor museumsinspektør Brit Vestergaard vil fortælle nærmere om personer, begivenheder og de genstande, der er blevet brugt i arbejdet i skoven.

Der fortælles blandt andet om plantagens begyndelse med udgangspunkt i en historisk genstand, Drewsens priklebræt. Man følger også den røde rute i skoven og runder laden i skoven beklædt med dansk og svensk gran.

Slutteligt hører man om Hærvejens betydning for egnen. Efter turen vil det være muligt at kigge rundt på museet.

Det er gratis at deltage, men husk tilmelding via hjemmesiden museummidtjylland.dk

Medbring madpakker og tøj efter vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jung giver koncert i Vejle Musikteater

Billund

Det er en ommer!

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce