Annonce
Erhverv

Ikke mere højt spil: Corona lukker Casino Munkebjerg

Spillefugle må undvære at gå på kasino i Danmark de næste 14 dage. Samtlige seks kasinoer er lukket ned fra i dag og to uger frem. Pressefoto
Samtlige kasinoer i Danmark lukker ned i 14 dage som respons på statsministerens opfordring onsdag aften.

Vejle: Casino Munkebjerg vil ikke tage imod flere indsatser lige foreløbig.

Kasinoet på Munkebjerg Hotel er et af seks kasinoer, som vil holde midlertidigt lukket som reaktion på corona-smitten i Danmark.

Det oplyser Dansk Kasinoforening, som tilføjer, at lukningerne vil træde i kraft fra torsdag 12. marts og vare frem til 25. marts.

Initiativet er nødvendigt for at mindske smitten, siger Erik Jensen, talsmand for Dansk Kasinoforening.

- Det er en alvorlig situation, og vi bakker fuldstændig op om statsministerens opfordringer. Vi lukker vores kasinoer, fordi det er det mest ansvarlige at gøre. Det har selvfølgelig nogle alvorlige forretningsmæssige konsekvenser, men vi mener, at dette er den bedste bidrag, som vi kan gøre for at mindske sygdommens smitte. Vi bakker 100 procent op om de anvisninger og anbefalinger, som vi modtager fra myndighederne i denne helt særlige situation, fortæller Erik Jensen.

Han erkender, at kasinoerne på lige fod med andre brancher bliver ramt af regeringens opfordring til danskerne om at blive hjemme, men tilføjer, at det ikke er baggrunden for beslutningen om midlertidigt at lukke roulette-bordene ned.

- Der kunne komme et tidspunkt, hvor det ikke ville kunne betale sig at holde åbent, men der er vi ikke endnu og vores beslutning skal ses i lyset af den meget alvorlige tale, statsministeren holdt onsdag aften. Den kan vi ikke sidde overhørig, siger Erik Jensen.

Udover Casino Munkebjerg gælder den midlertidige lukning for Casino Aalborg, Royal Scandinavian Casino, Casino Marienlyst, Casino Odense og Casino Copenhagen.

Dermed er samtlige kasinoer i Danmark nu lukkede. Tilbage er to kasinoer på færgeruterne til Norge, men de er ikke medlem af Dansk Kasinoforening.

Annonce

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Golfsæsonen indledt med hole-in-one

Vejle

Mens coronastormen raser: 101-årige Irmgard går tur hver dag og klarer selv al rengøring

Annonce