Annonce
Vejle

Ilden ulmede i næsten helt nyt køkken

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Tiufkær/Viuf: Brandfolk fra Vejle kørte mandag aften klokken 19.40 næsten helt til Kolding, da der var melding om brand i et hus på Hovedvejen nær Viuf.

- Der var mistanke om elbrand i køkkenet, men det tror jeg nu ikke var tilfældet, siger indsatsleder Jan Lehmann.

Han forklarer, at der lå en gaslighter i en køkkenskuffe. Lighteren har formentlig været defekt og i færd med at brænde sig selv i stykker.

- Den fik nok også sat gang i en plastikindsats til bestik, der lå i skuffen og delvist også i bordpladen, fortæller han.

Der var tale om et helt nyt køkken, og efter den lille brand var der sodskader i flere skuffer omkring den brændende skuffe.

- Men selve køkkenet og beboelsen havde ikke fået røg eller sod, siger Jan Lehmann.

Beboerne i huset fik for en sikkerhed skyld udleveret en røgalarm. /msj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Fællesskab og flere succesoplevelser: Udsatte børn skal i fodboldskole og lege kunstner

Annonce