Annonce
Billund

IM Genbrug mangler frivillige til butikken

IM Genbrug i Grindsted åbnede i 2019 og kunne godt bruge lidt flere hænder. Arkivfoto: Martin Ravn
Genbrugsbutikken IM Genbrug i Grindsted driver i øjeblikket butik med kun ti frivillige. Der er brug for flere hænder.

Grindsted: IM Genbrug mangler frivillige hænder - både af den slags der kan løfte noget tungt, og den slags, der har lyst til at gå til hånde i butikken.

- Vi har brug for frivillige rundt omkring i alle afdelinger - både i møbel-, isenkram, og kreativafdelingen, så man kan vælge ret frit, siger formand for butikken, Jytte Bechmann.

Indtil videre er butikken blevet drevet af kun ti frivillige, og det er for lidt, fordi det betyder længere vagter, og det gør det hele lidt sårbart, hvis én bliver syg eller bliver forhindret.

- Vi kan i hvert fald sagtens være 20 frivillige, siger Jytte Bachmann.

Normalt er vagterne på tre en halv time, men hvis man kun har to timer til rådighed, så er der også mulighed for det.

- Vi hjælper hinanden, og vi har et rigtig godt fællesskab. Kunderne siger tit, at det lyder som om, vi rigtig hygger os - og det gør vi også. Mange af os har sygdom eller skavanker, og det gør ikke noget, for igen, så hjælper vi hinanden, siger Jytte Bechmann.

De frivillige er fra 30 til over 70 år, så der er ingen krav om, at man skal være pensionist - alle kan være med.

Butikken holder informationsmøde for frivillige mandag den 27. januar klokken 11 i butikken på Vestergade 134 i Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce