Annonce
112

Indbrudstyv væltede lamper

Arkivfoto

Vejle: Sydøstjyllands Politi melder om et øget antal indbrud i pinsedagene, og et par af dem fandt sted i Vejle natten til mandag.

Det ene fandt sted på Nørre Allé klokken 3.31, hvor en tyv brød ind i et hus ved at bryde terrassedøren op. Tyven var godt rundt i huset, som blev gennemrodet, og gerningsmanden væltede blandt andet nogle lamper.

Politiet havde mandag formiddag dog ingen oplysninger, om der var stjålet noget i huset.

Overraskede tyven

Det andet indbrud blev anmeldt klokken 1.50 på Kirsebærvej, hvor husets beboere formentlig overraskede tyven.

Et vindue til husets soveværelse var brudt op, og tyven var rundt i soveværelse og bryggers, men var tilsyneladende flygtet fra huset, da beboerne kom hjem.

Selvom politiet blev tilkaldt og hurtigt nåede frem med en hundepatrulje, lykkedes det ikke at opspore tyven i området. Til gengæld tydede det ikke umiddelbart på, at tyven fik noget udbytte ud af sit foretagende.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce