Annonce
112

Indbrudstyve på spil overalt: Fire villaindbrud på Vejle-egnen

Flere steder på Vejleegnen var der indbrud i boliger i slutningen af påsken.

Vejleegnen: Indbrudstyve holder som bekendt ikke påskeferie. Det kan Sydøstjyllands Politi bekræfte efter en travl afslutning på påsken.

I en villa i Vejle Øst er der mellem 12. april klokken 16 og 22. april klokken 19.45 opbrudt et vindue, sandsynligvis med et koben. Der er stjålet smykker og et mindre beløb i danske kroner.

I samme område har der mellem 14 april klokken 17 og 22. april klokken 20 været indbrud, hvor et vindue er brudt op med et koben. Der er ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.

På Hyldevangen i Give er der knust en rude mellem 19. april klokken 20 og 22. april klokken 17.25. Der er stjålet et rødt smykkeskrin med halskæde, ringe og øreringe samt en mobiltelefon.

På Ørvigvej i Egtved er der aflistet og fjernet et vindue til et soveværelse. Fra boligen er der stjålet tre designerlamper./ild

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce