Annonce
Vejle

Mens vi er på ferie har indbrudstyvene travlt

Arkivfoto: Palle Herløv
Annonce

Vejle/Egtved/Jelling: Mens ferieramte danskere begynder at vende hjem til deres huse, får politiet i disse dage flere anmeldelser om indbrud. Mellem tirsdag klokken 20 og onsdag klokken 08 har der på Ørvigvej i Egtved været indbrud i en villa. Her har man brudt en terrassedør op, og stjålet kontanter og smykker.

På Niels Ebbesens Vej har der mellem tirsdag ved midnatstid og onsdag klokken 9.30 ligeledes været indbrud i en villa. Her er det en vindue der er brudt op, og man har fra stedet stjålet en bærbar computer.

I Jelling har der på Rosenvej mellem mandag og onsdag klokken 19.00 været indbrud i en villa. Man er kommet ind gennem et badeværelsesvindue og har stjålet et mindre kontantbeløb fra stedet.

På Polarvej blev en villa også et mål for indbrud. Man er her kommet ind gennem et soveværelsesvindue mellem mandag klokken 10 og onsdag klokken 18. Der er endnu intet overblik over, hvad der er stjålet.

En restaurant på Havnegade kunne heller ikke gå fri. Natten mellem tirsdag og onsdag klokken 03.55 har der været ubudne gæster. Et køkkenvindue var brudt op, og der er forsvundet et mindre kontantbeløb fra stedet, oplyser Niels Einar Jensen, politikommisær ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce