Annonce
112

Indsatsleder advarer: Skod formentlig skyld i brand i tør natur

Arkivfoto: Katrine Damkjær
Annonce

Egtved: Naturen er tør derude. Så man skal passe ekstra godt på.

Sådan siger indsatsleder Kristian Müller fra TrekantBrand. Sammen med kollegaer blev han lørdag eftermiddag klokken 12.29 kaldt ud til Baskærvej i Egtved. Meldingen lød på skovbrand.

- Så galt var det heldigvis ikke. Men der var ild i rabatten og lidt ind i skovarealet. Jeg vil tro, at cirka 20 kvadratmeter er ramt, siger Kristian Müller.

Han kender ikke den præcise årsag til branden, men gætter på, at en forbipasserende har kastet et skod ud af bilvinduet.

- Man skal aldrig smide cigaretter og andet skrald i naturen, men en cigaret og tør natur er bare en særlig dårlig kombination, påpeger indsatslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce