x
Annonce
112

Indsatsleder med opråb efter fire køkkenbrande i weekenden

Ingen af de fire hjem var udstyret med en røgalarm, og kun to havde en indboforsikring, oplyser indsatsleder Jan Lehmann. Arkivfoto: Palle Herløv
Mellem fredag og søndag måtte brandfolk rykke ud til fire brande i køkkener i Vejle Kommune. Det får indsatsleder Jan Lehmann til at komme med fire opfordringer.

Vejle Kommune: Det var med forbavselse, at indsatsleder ved TrekantBrand, Jan Lehmann, blev kaldt ud til en brand i et køkken i Svendsgade søndag aften.

Det var nemlig den fjerde køkkenbrand i løbet af hans weekendvagt, der startede fredag eftermiddag.

Første tur gik til Fløjstrupvej i Vindelev fredag eftermiddag.

Fredag aften var der brand i et køkken på Enghavevej i Vejle.

Lørdag eftermiddag måtte turen gå til Torvegade i Give.

Og endelig var der branden i Svendsgade søndag aften.

- Der er tale om fire køkkenbrande, hvor køkkenet er brændt ud, og hvor resten af boligen er blevet røg- og sodskadet. Det er altså fire rigtige ildebrande alle steder, understreger Jan Lehmann.

Annonce

Hus nu røgalarmen

Desuden har brandene det til fælles, at de alle er brudt ud i forbindelse med uovervåget madlavning.

Ingen af de fire hjem var udstyret med en røgalarm, og kun to havde en indboforsikring.

Derfor kommer indsatslederen med følgende opråb:

- Man skal overvåge sin madlavning, og man skal lade være med at lave mad i påvirket tilstand. Hvis man har drukket eller taget stoffer, skal man ikke gå i gang med at lave varm mad. Så er en rugbrødsmad lige så godt, siger Jan Lehmann og fortsætter:

- Man skal have røgalarmer. Havde der været en røgalarm i disse tilfælde, havde de formentlig opdaget branden meget før. Og så skal man sørge for at tegne en indboforsikring. De koster altså ikke ret meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce