Annonce
VB

Ingen afklaring på Hebos fodboldfremtid

Mathias Hebo Rasmussen nåedet at spille med i flere af testkampene, inden han stoppede hos VB og for at kigge på andre muligheder. Arkivfoto: Morten Pape
Der er interesse fra andre klubber for Mathias Hebo Rasmussen, men endnu mangler der konkrete henvendelser, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Vejle: Der er endnu ikke fundet en løsning på Mathias Hebo Rasmussens fodbold-fremtid.

Midtbanespilleren, der er røget uklar med VB-træner Constantin Gâlcă, har på anden uge fri, men det ligner fortsat et åbent spørgsmål, hvor han fortsætter.

- Vi oplever en hel del interesse fra både ind- og udland for Mathias Hebo, men intet er mundet ud i noget konkret, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Derfor tilhører Mathias Hebo Rasmussen fortsat VB, selvom målet er, at Mathias Hebo Rasmussen spiller efteråret 2019 på en anden adresse enten i form af et salg eller en udlejning.

- Det vigtigste for os er, at vi får fundet en løsning, som passe alle, og det er det, vi arbejder på, siger Jacob Krüger.

Senest har Mathias Hebo Rasmussen fået lov at træne med hos 2. divisionsklubben HIK.

Mathias Hebo Rasmussen kom for cirka et halvt år siden til VB, da klubben købte ham fri af Lyngby, men det er blot blevet til to kampe for midtbanespilleren, der 2. august fylder 24 år.

Gâlcăs søn træner med

Mens Mathias Hebo Rasmussen altså ikke træner med i VB, har klubben fortsat besøg af et par prøvespillere.

Det er den brasilianske offensivspiller Joao Victor Souza dos Santos, og så er det Nicolaj Madsen - klubbens tidligere viceanfører, som er i gang igen efter cirka et halvt års pause. Begge træner med på ubestemt tid.

Desuden træner yderligere en spiller med, der ikke hører i VB-truppen. Det er træner Constantin Gâlcăs søn, der er hjemme i Europa. Han spiller normalt fodbold på college-niveau i USA.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Med på lastbil-razzia: Dækkede massivt overlæs med gummiklods og cykelslange - to uger efter alvorlig ulykke

Annonce